Regeringen vil tillade amerikanske soldater på dansk jord

Danmark indgår et forsvarssamarbejde med USA, som tillader amerikanske soldater og materiel på dansk jord.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag, hvor hun kalder aftalen et "nybrud".

Hun vil ikke nævne et præcist antal amerikanske soldater, fordi det afhænger af situationen og behovet.

- Vi lever i en voldsom tid med mange kræfter, der udfordrer vores demokrati og demokratiske spilleregler.

- Vi vil ikke lægge skjul på, at aftalen med USA markerer et nybrud i dansk forsvarspolitik. Den betyder, at der permanent kan placeres amerikanske soldater og materiel på dansk jord, siger hun.

Hidtil har USA som medlem af forsvarsalliancen Nato kunnet træde til i tilfælde af krig. Men nu kommer der amerikanske soldater på dansk jord.

Med aftalen trækker Danmark nu USA tættere på sig efter en bekymring om det amerikanske engagement i Europa.

Konkret betyder aftalen, at USA får adgang til tre militære områder i Danmark. Det gælder flyvestationerne Karup, Skrydstrup og Aalborg.

- Det gælder både i kortere og længere perioder. På den måde styrker vi USA's adgang til Europa til Østersøen, og det bidrager til Natos kollektive forsvar i Europa. Det er en kerneopgave både for Nato og for Danmark, siger hun.

Foruden flyvestationerne er amerikanerne interesseret i havnen i Esbjerg, hvor de samlet kan udskibe personel, køretøjer og våben til resten af Europa.

Det er knap to år siden, at statsministeren annoncerede forhandlingerne om et samarbejde, hvilket var to uger før Ruslands krig mod Ukraine.

Dengang afviste statsministeren, at atomvåben kunne opbevares på dansk jord, eller at der skulle oprettes nye kaserner. Det gælder også klyngevåben og landminer.

Det bekræfter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på pressemødet tirsdag, hvor han understreger, at dansk suverænitet gælder de tre steder.

- På de områder vil amerikanerne udstationere amerikanske soldater, personel og udstyr. Det er vigtigt at understrege, at alle aktiviteter skal ske i koordination med det danske forsvar, siger han.

Det er en uopsigelig aftale de første ti år, hvorefter den kan opsiges med et års varsel.

USA står i udgangspunktet selv for at retsforfølge eventuelle lovovertrædelser fra amerikanske soldater.

Forsvarsministeren regner med, at aftalen vil tage et år at få igennem Folketinget, hvor der ventes et stort flertal.

Aftalen omfatter ikke Grønland eller Færøerne.

Aftalen bliver underskrevet senere på ugen.

Mandag indgik Finland en aftale med USA om at få adgang til 15 militære baser i Finland, der i 1939-40 afværgede et angreb fra Rusland, som landet grænser op til.

I december indgik Sverige en lignende aftale, og Norge har allerede en fra 2021.

De baltiske lande, Polen, Tjekkiet og Ungarn har også lignende aftaler med USA.

Finland er medlem af forsvarsalliancen Nato, mens Tyrkiet fortsat mangler at godkende, at Sverige kan blive medlem.

Norge skal godkende det, hvis USA ønsker at medbringe atomvåben. Sverige har ikke en lignende klausul.

/ritzau/