Grønlandske eksperimentbørn får ikke erstatning uden om domstole, fremgår det af et folketingssvar.
Den danske regering har ikke planer om at indgå forlig med såkaldte eksperimentbørn uden om domstolene.
Det fremgår af et svar, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) har givet til Folketingets Grønlandsudvalg.
Det skriver det grønlandske medie sermitsiaq. AG
- Regeringen mener, at selve anerkendelsen af fortidens fejl er det centrale, skriver ministeren blandt andet i svaret.
Eksperimentbørnene er 22 personer fra Grønland, der som børn i 1951 blev sendt til Danmark som en del af et opdragelsesforsøg. I det sociale eksperiment skulle de lægge det grønlandske af sig for senere at blive en dansktalende elite i Grønland.
6 af de 22 lever i dag. De er omkring 80 år.
Statsminister Mette Frederiksen (S) gav i december en undskyldning til de 22 for fortidens forsøg, hvor "hensynet til jer som mennesker blev sat til side".
- Vi kan ikke ændre fortiden. Men vi kan tage ansvaret på os og undskylde over for dem, som vi svigtede, sagde Mette Frederiksen i en spørgetime i Folketingssalen.
Det er Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigii, der har stillet udvalgsspørgsmålet til Astrid Krag.
Hun kalder ministerens svar "utroligt ærgerligt".
- Det er ekstraordinært, at en regering går ind og giver en undskyldning for noget, der er sket i fortiden. Det gjorde man i forhold til Godhavnsbørnene og til eksperimentbørnene, siger hun til Ritzau.
- Derfor mener jeg, man bliver nødt til at lade handling følge ord ved at give denne her erstatning til de børn, der var en del af eksperimentet, siger hun.
Statsministeren undskyldte i 2019 på Danmarks vegne til en gruppe tidligere beboere på drengehjemmet Godhavn.
En rapport har slået fast, at de anbragte drenge blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb og medicinske forsøg.
17 tidligere børn på Godhavn sagsøgte efter den officielle undskyldning staten for misrøgt, og i februar indgik staten forlig med dem. 300.000 kroner fik de hver i godtgørelse.
Michael Gøtze, som er juraprofessor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, vurderede efter forliget, at det ville kunne åbne for godtgørelser i lignende sager.
Men Aaja Chemnitz Larsen mener, at det er mest retfærdigt at give de grønlandske børn fra dengang en erstatning uden om domstolene.
- Jeg synes, de sager ligner hinanden så meget, og derfor er det noget mærkeligt noget, at man ikke ønsker at indgå en aftale direkte. Det er jo enormt opslidende at skulle gennem en retssag.
- De (eksperimentbørnene, red.) har kæmpet denne sag i mange, mange år, og jeg synes, de fortjener en afslutning og en erstatning fra staten, siger hun.