Annonce
Politik

Regeringen fastholder risiko for slagsmål med EU om teledata

Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder fast i, at Danmark bør løbe en risiko for, at nye regler for logning af teledata bliver underkendt ved EU-Domstolen i forsøget på at give politiet bedst mulige værktøjer til efterforskning. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Lovforslag om logning risikerer at blive udfordret ved EU-Domstolen og forsinke straffesager i Danmark.

Et nyt lovforslag fra justitsminister Nick Hækkerup risikerer at lide nederlag ved EU-Domstolen.

Det vurderer Justitsministeriet selv om et nyt lovforslag om regler for logning af teledata fra justitsminister Nick Hækkerup. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

I bemærkningerne står der, at regeringen selv vurderer, at der er det, der kaldes en "væsentlig procesrisiko".

Oversat betyder det groft sagt, at der er en risiko for, at EU-Domstolen er uenig i, at regeringens forslag til nye regler for logning holder sig inden for EU-reglerne.

Eller som lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Peter Starup formulerede det, da en skitse til forslaget kom ud i foråret:

- Når man som noget nyt bruger formuleringen "væsentlig procesrisiko", betyder det muligvis, at vi nærmest er sikre på at tabe, sagde han dengang til erhvervsmediet Finans.

Justitsministeriet skriver dog, at ministeriet tror, at en sag vil falde ud til dansk fordel.

EU-Domstolen har tidligere underkendt flere andre landes regler for logning efter en model, som også de danske regler er bygget på.

Det skyldes, at de nuværende regler kræver, at teleselskaberne skal gemme oplysninger om opkald, sms'er og telefonens geografiske placering - uanset om der en mistanke mod pågældende person.

Det er en overskridelse af retten til fri kommunikation og privatliv, mener EU-Domstolen.

Det nye lovforslag skal rette ind efter EU-Domstolen, men samtidig efterlade dansk politi med flest mulige chancer for at få teledata ifølge regeringen.

Der er blandt andet opført en betingelse for at kræve alle borgeres teledata gemt, uanset om de er mistænkt for noget eller ej.

Betingelsen er, at regeringen selv skal vurdere, at der er en alvorlig trussel mod nationens sikkerhed.

Når så alles teledata alligevel er gemt, bør politiet også få lov til at få dem udleveret til sager om alvorlig kriminalitet, fremgår det af lovforslaget. Og her opstår risikoen for en sag ved EU-Domstolen.

Blandt andet henviser Justitsministeriet til en specifik dom, der rejser tvivl om i hvor stort et omfang, man må kræve teledata gemt til et formål og kræve dem udleveret til et andet.

Hvis der rejses en sag ved EU-Domstolen med det spørgsmål, står der i lovforslagets bemærkninger, at straffesager hvor "loggede oplysninger indgår og er nødvendige at dokumentere som led i bevisførelse, ikke vil kunne afvikles", mens en vurdering finder sted.

- Det vil kunne føre til en sagsophobning i straffesagskæden, ligesom det i en periode vil kunne hindre effektiv strafforfølgning af en lang række kriminalitetstyper, står der i bemærkningerne.

Nick Hækkerup mener, at det er risikoen værd.

- Hvis vi ikke tog den procesrisiko, ville vi have nogle regler, hvor vi ville have endnu ringere mulighed for at bruge teleoplysninger til at efterforske forbrydelser, siger han.

- Det at bruge teleoplysninger - altså hvem der har talt med hvem, hvornår og fra hvilke telemaster - er et væsentligt efterforskningsmiddel for vores politi. Derfor vil vi selvfølgelig gerne fastholde det så vidt som muligt.

Læs Peter Starups udtalelser på Finans'' hjemmeside
Læs lovforslaget på Høringsportalen her
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Åbent samråd om Udrejsecenter Kærshovedgård
    Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder fast i, at Danmark bør løbe en risiko for, at nye regler for logning af teledata bliver underkendt ved EU-Domstolen i forsøget på at give politiet bedst mulige værktøjer til efterforskning. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen