Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Særlig indsats for ledige på kanten af deres dagpengeperiode. Akutjob-ordning. Uddannelsesløft. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Regeringen har været vidt omkring de seneste par år for at finde på afblødninger af den tidligere regerings planlagte dagpengestramning. Og samlet set beløber de forskellige afsatte beløb sig til 3,3 milliarder kroner, skriver Politiken søndag.
Det viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, kort før regeringen endnu en gang skal forsøge at samle flertal for en finanslov, hvor SF og Enhedslisten har lempelser på dagpengeområdet som absolut topprioritet.
Beløbets størrelse får dog ikke Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, til at dæmpe ambitionsniveauet. Han mener, at pengene burde have været brugt anderledes.
- Det interessante er, at 3,3 milliarder jo ville fylde ret godt, hvis man havde brugt dem på at forlænge det ordinære dagpengesystem.
- Så hvis det er tilfældet, at der både er afsat og brugt 3,3 milliarder kroner på de her ikke særlig prangende og ikke særlig effektive ordninger, er det ærgerligt, at man har afvist at genoprette dagpengeniveauet, siger Christian Juhl til Politiken.
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører peger på, at ikke alle de afsatte beløb er blevet brugt.
Fra højre side i Folketinget lyder der også kritik af de forskellige lappeløsninger.
Både de konservative og Venstre mener, at pengene skulle have været brugt til skatte- og afgiftslettelser. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, kalder de 3,3 milliarder kroner et "rigtig stort beløb".
- Vi synes, at regeringen hellere skulle have brugt de her penge på at sætte skatter og afgifter ned, så vi kunne have skabt nogle nye job, end brugt pengene på den ene akutpakke efter den anden. De ledige er jo ikke kommet i job af den grund, siger Hans Andersen til Politiken.
Det er ikke lykkedes Politiken at få et interview med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
/ritzau/