Annonce
Politik

Regeringen vil droppe krav om faguddannede lærere i folkeskolen

Det kan være vigtigere, at små børn møder få voksne end voksne, som er linjeuddannede, siger Tesfaye til avis.

Regeringen vil skrotte kravet om, at 95 procent af undervisningen i folkeskolen skal gennemføres af en lærer, som er uddannet i det pågældende fag.

Det siger undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Berlingske.

- Nogle steder er det måske vigtigere, at de små børn møder få voksne, end at de møder en linjefagsuddannet voksen, siger han til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren forventer dog, at de ældste elever i høj grad vil have lærere, som er uddannet inden for matematik eller engelsk, skriver Berlingske.

Siden 2019 har det været et krav til landets folkeskoler, at 95 procent af timerne på tværs af både fag og klassetrin skal varetages af en lærer, der har såkaldt kompetencedækning i det fag.

Det vil sige, at vedkommende skal have haft undervisning i faget som linjefag på læreruddannelsen eller have tilsvarende kompetence fra eksempelvis efteruddannelse eller længere kursusforløb.

Meldingen fra Mattias Tesfaye kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning sagde, at der skal være færre mål, færre regler og større fokus på praktisk kunnen i folkeskolen.

Her lød det fra statsministeren, at regeringen vil droppe ni ud af ti mål i folkeskolen.

Onsdag vil regeringen fremlægge sit bud på en "ny folkeskole", skriver Berlingske.

Foruden at skrotte kravet om faglærere vil regeringen også droppe kravet om 45 minutters bevægelse om dagen ifølge avisen.

Desuden vil regeringen korte skolegangen med minimum 200 timer om året for alle elever. Det svarer til en time om dagen.

Regeringspartiet Venstre har søndag meldt ud, at partiet ønsker, at skolebestyrelserne skal styrkes og have mere indflydelse på folkeskolerne.

Det skal blandt andet ske ved at invitere personer fra det lokale erhvervsliv ind i bestyrelserne, foreslår partiet.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik