Regeringen vil have flere til at læse kandidat og arbejde

Regeringen vil fjerne et loft over, hvor mange der kan tage en kandidatuddannelse, mens de arbejder.

Det skal få flere studerende til at knytte det, de lærer på deres uddannelse, til de opgaver, der udføres på en arbejdsplads.

Det er en del af regeringens forslag om at reformere kandidatuddannelserne, som præsenteres torsdag.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) mener, at forslaget vil styrke de studerende.

- Det er en god idé for at sikre en meget stærkere kobling fra studielivet på universitetet og ud til det arbejdsliv, som venter bagefter. At man har en vekselvirkning imellem at studere, samtidig med at man har en jævnlig gang på en arbejdsplads, siger hun.

Ambitionen er, at op imod 5000 studerende på sigt skal starte på en erhvervskandidatuddannelse årligt. Det svarer til cirka 20 procent af dem, der starter på en kandidatuddannelse, hvor det i dag er cirka to procent.

I dag er der et loft, som betyder, at ordningen kun gælder 50 uddannelser.

En studerende kan i dag tage en kandidat på deltid over fire år, samtidig med at vedkommende arbejder minimum 25 timer om ugen.

Det overordnede mål med regeringens uddannelsesreform er at forkorte omkring halvdelen af kandidatuddannelserne fra to til et år. Pengene skal gå til at øge kvaliteten og gøre det nemmere at efteruddanne sig.

Vismændene advarede i 2022 om et større velstandstab, da Socialdemokratiet fremlagde idéen første gang.

I 2021 var der knap 1500 kandidater via ordningen, hvor revisorer udgør de 1000 af dem.

Ministeren har ikke et bud på, hvilke uddannelsesretninger der skal gøre brug af ordningen.

Spørgsmålet er, hvorfor en virksomhed skal ansætte en bachelor, der skal uddannes, når virksomheden kan ansætte en kandidat.

- For det første hjælper det på, at der er flere unge til rådighed for virksomhederne.

- For det andet er det i virksomhedernes interesse, at de uddannelser, de unge kommer ud med i sidste ende, er så målrettede og relevante som overhovedet muligt for de behov, virksomhederne har, siger ministeren.

Hun mener, at 5000 studerende er en meget høj, men realistisk ambition.

- Det er ikke nogen nem øvelse. Det er også derfor, at jeg har rakt ud dels til universiteterne og dels til erhvervsorganisationerne, siger hun.

Christina Egelund hentyder til, at regeringen vil indgå et partnerskab med organisationerne, som er dem, der skal muliggøre ambitionen.

Dansk Erhverv og DI er positive over for forslaget, som førstnævnte kalder "drønhamrende godt".

- Vi skal være bedre til at tage imod de kandidater, der gerne vil gøre det. Vi råber og skriger på arbejdskraft. Her kommer der noget meget hurtigt til os.

- Jeg er helt sikker på, at alle vil kunne få et job med det samme. De har en god kombination af et studie, og så har de været på en arbejdsplads, og vi vil utrolig gerne have folk, der har erhvervserfaring, siger topchef Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv.

Politisk direktør Emil Fannikke Kiær påpeger, at DI længe har peget på en bedre kobling mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet.

- Det er afgørende for vores konkurrenceevne, at vi har gode uddannelser, hvor flere studerende får et tættere samspil med erhvervslivet, siger han i en skriftlig kommentar.

Danske Universiteter mener, det er vigtigt, at erhvervslivet forpligtiges.

- En smidigere og mere udbredt erhvervskandidatordning er en god idé, som vi støtter under forudsætning af, at uddannelsesomfanget svarer til den nuværende kandidatuddannelse, siger formand og rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/