Annonce
Politik

Regeringen vil prioritere 32 milliarder til velfærd i 2030-plan

Tirsdag præsenterer regeringen en 2030-plan, der blandt andet skal dække de stigende udgifter til flere ældre og børns behov for velfærdsydelser. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Regeringens 2030-plan vil løfte velfærden med 32 milliarder kroner. 19 milliarder dækker demografisk træk.

Efter at regeringen mandag lancerede skattelettelser for 6,75 milliarder kroner, vil den socialdemokratiske finansminister Nicolai Wammen tirsdag præsentere investeringer i velfærd for 32 milliarder kroner.

Det oplyser finansministeren i et skriftligt citat til Ritzau.

- Vi giver et økonomisk løft af velfærden på ekstra 32 milliarder kroner. Det løft målretter vi blandt andet ældre, børn, sundhed, uddannelse og tryghed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Milliarderne annonceres i regeringens 2030-plan, der er en status og fremskrivning af økonomien de kommende år.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaternes 2030-plan præsenteres, lidt over et år efter at S-regeringen i september 2022 præsenterede en tilsvarende plan.

Dengang var råderummet betydeligt mindre, nemlig 48 milliarder kroner.

Siden SVM-regeringen kom til i december, er råderummet opjusteret til først 64 milliarder i maj 2023 og yderligere til 68 milliarder i august i forbindelse med forslaget til finansloven for 2024.

Størstedelen af de 32 milliarder kroner fra tirsdagens 2030-plan går til at dække de forventede udgifter forbundet med, at der kommer flere ældre og børn frem mod 2030.

- Vi kommer til at dække det demografiske træk, når der lykkeligvis kommer omkring 100.000 flere ældre over 70 år og flere børn frem mod 2030. Det afsætter vi 19 milliarder kroner til, udtaler Nicolai Wammen.

Herefter er der 13 milliarder kroner tilbage til et løft af ”andre dele af vores velfærd”.

- Herunder blandt andet fem milliarder kroner til sundhed, mere end tre milliarder kroner til psykiatrien og cirka en milliard kroner til erhvervsuddannelserne, siger Nicolai Wammen i et skriftligt citat.

Det betyder ifølge finansministeren, at planen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på op til 1,4 procent frem til 2030.

Finansministeren vil mandag ikke fortælle, hvordan tiltagene præcis ser ud, og det er ikke muligt for Ritzau at se den konkrete udformning af aftalen.

Men en del af milliarderne vil blive brugt på at finansiere de skattelettelser for 6,75 milliarder kroner, indregnet tilbageløb og ændret adfærd, regeringen har spillet ud med.

- Det er blandt andet penge til et løft af klimaindsatsen, penge til en iværksætterindsats samt de lempelser af personskatten, som blev præsenteret mandag, siger Nicolai Wammen i en skriftlig udtalelse.

/ritzau/

  • Finansministeren
    Tirsdag præsenterer regeringen en 2030-plan, der blandt andet skal dække de stigende udgifter til flere ældre og børns behov for velfærdsydelser. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt