Annonce
Politik

Risgaard forsikrer validiteten af underskrifter om bededag

Fagbevægelsens Hovedorganisation blev tirsdag hacket, men har igen fået styr på underskriftindsamling, forsikrer Lizette Risgaard. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Efter hackerangreb har Fagbevægelsens Hovedorganisation valideret alle underskrifter, siger fagforeningsboss.

Det gik galt tirsdag, men nu kan man stole på fagbevægelsens underskriftindsamling mod afskaffelse af store bededag.

Det forsikrer Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), efter et møde på Christiansborg onsdag.

- Vi har haft gang i at få fjernet alle dem, som ikke var rigtige underskrifter. Siden er oppe at køre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu laver vi en ekstra kontrol, så vi er sikre på, at de underskrifter, vi har, er i orden, siger Risgaard.

Hun oplyser, at 220.000 personer har underskrevet på organisationens hjemmeside.

Tirsdag gik der historier om, at den samme person kunne blive registreret via forskellige mailadresser.

Spørgsmål: Er det 220.000 unikke borgere, som har underskrevet?

- Ja, det er det.

Spørgsmål: Kan kan stole på de tal, der ligger der?

- Ja, det kan man, og vi validerer dem hele tiden. Vi har et firma til at tage sig af det, og de bliver valideret hele tiden, siger Risgaard.

FH åbnede for, at man kunne skrive under tirsdag, nogle timer før statsminister Mette Frederiksen (S) gav en redegørelse i Folketinget.

Her argumenterede statsministeren igen for det ifølge regeringen nødvendige i at finde penge til at fremrykke forsvarsudgifter.

Det strømmede ind med underskrifter. Og efter få timer havde 50.000 skrevet under.

- Der var rigtig mange inde og skrive under. I går aftes kunne vi se, at det pludselig gik rigtig, rigtig stærkt.

- De mennesker, som står bag det, var inde og se, at der var nogle, som havde hacket os - som de hackede bankerne i sidste uge, siger Lizette Risgaard.

Tirsdag kunne man på fagbevægelsens hjemmeside løbende se, at flere og flere skrev under. Den oplysning har FH nu fjernet. Det fremgår onsdag blot, at der er 220.000 underskrivere.

Fagforeningsbossen afviser, at det var let at hacke FH's underskriftindsamling.

- Hvor nemt tror du, at det er at hacke både banker og os? De kan hacke, hvad de vil. Der må man bare sige. Det er smadderærgerligt. Og det er lige så ærgerligt for os, som det var for bankerne i sidste uge.

- Vi er oppe at køre.

- Vi har fjernet dem, som kom fra samme IP-adresser. Så det er rene underskrifter, der er nu, siger Risgaard.

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne besluttede i forbindelse med regeringsforhandlingerne, at de ville afskaffe en helligdag for at tilvejebringe midler til at fremrykke investeringer i forsvar.

Målet er at nå Nato-målsætningen om at bruge to procent af landets bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar i 2030 i stedet for som tidligere aftalt i 2033.

/ritzau/

  • Doorstep i Beskæftigelsesministeriet vedr. trepartsaftale om coronatests
    Fagbevægelsens Hovedorganisation blev tirsdag hacket, men har igen fået styr på underskriftindsamling, forsikrer Lizette Risgaard. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart