Annonce
Politik

Røde partier forlanger bedre forhold for udviste asylbørn

- Når vi får et nyt flertal i Danmark - og det håber vi bestemt på - så skal vi skabe bedre forhold for børnene, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En S-ledet regering bør forbedre forhold for børn, som opholder sig på udrejsecenter, mener EL, R, SF og AL.

Hvis flertallet skifter efter næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.

Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Det skriver Politiken søndag.

Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være "kummerlige" og direkte skadende for barnets tarv.

Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.

- Fordi forholdene er så forfærdelige, så mener vi, at vi bliver nødt til at kigge på, at børnene får bedre forhold med udgangspunkt i barnets tarv, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.

- Det handler om, at de skal have fritidsaktiviteter, de skal gå i skole, og de skal have et liv, som viser noget mere normalitet end det, de kan få på Sjælsmark.

- Når vi får et nyt flertal i Danmark - og det håber vi bestemt på - så skal vi skabe bedre forhold for børnene.

S-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.

Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.

- Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder, siger Morten Østergaard til Politiken.

Alternativets leder, Uffe Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.

Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.

Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.

Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu.

- På den ene side er det afgørende, at man ikke kan modarbejde sig til en opholdstilladelse. Hvis vi ryster på hånden her, risikerer vi, at hundredvis af afviste asylansøgere vil bringe deres børn i en lignende situation i håbet om at kunne vente sig til en fremtid i Danmark, skriver han.

- På den anden side har vi et særligt hensyn til børnene. Her er vi særligt opmærksomme på børnehaven og skolegang.

  • - Når vi får et nyt flertal i Danmark - og det håber vi bestemt på - så skal vi skabe bedre forhold for børnene, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt