Annonce
Politik

S nøjes med at miste 12 mandater i seneste Voxmeter-måling

Det står fortsat skidt til for SVM-regeringen i Voxmeters meningsmålinger. Statsminister Mette Frederiksen (S) kan dog i det mindste glæde sig over, at mandagens måling er knap så dårlig for Socialdemokratiet som målingen i sidste uge. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet klarer sig bedre i denne uge end i sidste uges skrækmåling hos analyseinstituttet Voxmeter.

Den gode nyhed er, at det ser bedre ud end for en uge siden. Den dårlige nyhed er, at det fortsat ser skidt ud.

Sådan ligger landet lige nu for Socialdemokratiet i de politiske meningsmålinger, som analyseinstituttet Voxmeter laver for Ritzau.

I mandagens måling står det største regeringsparti til at få 21,4 procent af stemmerne og 38 mandater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For en uge siden offentliggjorde Voxmeter en måling, hvor Socialdemokratiet blot stod til en opbakning fra 18,6 procent af vælgerne. Det var langt fra partiets resultat på 27,5 procent ved folketingsvalget 1. november sidste år.

Konkret ville det betyde, at partiet kun ville få 33 mandater, 17 mandater færre end ved folketingsvalget.

Socialdemokratiets tilbagegang i målingen for en uge siden var så bemærkelsesværdigt stor, at der ifølge Voxmeter kunne være tale om en såkaldt outlier. Det er en måling, der ikke bekræftes af andre målinger.

Målingen blev desuden offentliggjort, seks dage efter at et flertal i Folketinget vedtog regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag.

Afskaffelsen har været særdeles upopulær hos store dele af befolkningen.

Mandagens måling er baseret på telefoninterview fra 6. marts til og med 12. marts med 1009 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Generelt står det fortsat sløjt til for SVM-regeringen, når man ser på vælgeropbakningen.

Venstre ligger i mandagens måling til at få opbakning fra 10,5 procent af vælgerne og 19 mandater.

Torsdag i sidste uge hev regeringen Stephanie Lose (V) ind som midlertidig økonomiminister, så økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) kan fokusere på jobbet som fungerende forsvarsminister.

Venstres formand, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, har siden 6. februar været sygemeldt med stress.

Venstre opnåede 13,3 procent af stemmerne ved valget, hvilket dengang blev betegnet som et dårligt resultat for partiet.

Det tredje regeringsparti, Moderaterne, har fået massiv omtale i den seneste tid på grund af blandt andet anklager om dokumentfalsk og dårlig opførsel mod partiets kulturordfører, Jon Stephensen.

Moderaterne står i mandagens Voxmeter-måling til at få 7,9 procent af stemmerne, hvilket giver 14 mandater. Partiet fik 9,3 procent af stemmerne ved valget.

Samlet giver det SVM-regeringen 71 mandater, hvilket er 18 mandater færre end ved folketingsvalget. Der er dog en statistisk usikkerhed på 3,0 procentpoint for regeringen.

For alle partier er der også en statistisk usikkerhed i målingen. Den er med 2,5 procentpoint størst for Socialdemokratiet, der er Folketingets største parti.

Uden for regeringen nyder Nye Borgerlige fortsat opbakning fra 2,9 procent af vælgerne i mandagens måling.

Det sker, selv om partiet i øjeblikket hverken har en formand eller politisk næstformand.

I februar trak Henriette Ergemann sig som næstformand efter kun 13 dage på posten, og sent torsdag aften valgte Nye Borgerliges hovedbestyrelse at ekskludere den nyvalgte formand, Lars Boje Mathiesen.

Det skete efter en strid om økonomi.

Liberal Alliance kan mandag notere sig sin bedste Voxmeter-måling nogensinde, eftersom partiet står til opbakning fra 12,4 procent af vælgerne.

SF ville ifølge målingen fortsat blive Folketingets næststørste parti, hvis der var valg i morgen. Partiet får 13,6 procent af stemmerne i målingen.

/ritzau/

  • Doorstep efter tale i Folketingssalen
    Det står fortsat skidt til for SVM-regeringen i Voxmeters meningsmålinger. Statsminister Mette Frederiksen (S) kan dog i det mindste glæde sig over, at mandagens måling er knap så dårlig for Socialdemokratiet som målingen i sidste uge. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer