Annonce
Politik

Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

Formand Pernille Vermund (NB) har blandt andet kæmpet for at få penge til en delvist ukendt sygdom, som rammer mange kvinder. Op mod ti procent af kvinderne i den fødedygtige alder har endometriose. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En række mindre tiltag er på finansloven, som mandag blev indgået med historisk bredt flertal.

Hjælp til sårede betjente og til skoleskibet Georg Stage samt til kvinder, som har ondt ved samleje. De elementer er på finansloven for næste år.

Folketingspartierne har hver især kæmpet for en række mindre tiltag, som ikke fylder så meget i medierne, men kan have stor betydning for modtagerne.

De næste to år modtager eksempelvis foreningen "Thin Blue Line" fem millioner kroner om året til at støtte tilskadekomne betjente, pårørende og efterladte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ingen tvivl om, at jeg har et blødende hjerte for de politifolk, der er kommet til skade i tjenesten.

- Derfor har vi været med til at sikre en femdobling, sagde formand Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne mandag ved fremlæggelsen af finansloven.

Finansloven blev mandag indgået med et historisk bredt flertal. Den er samlet på mange hundrede milliarder kroner, men indeholder også mindre tiltag.

Skoleskibet Georg Stage får også i 2024 mulighed for at gennemføre to togter. Det er en mulighed for unge med interesse for søfart at tage på togt med skoleskibet.

Det fremhævede formand Morten Messerschmidt (DF) ved fremlæggelsen mandag, hvor han også nævnte de danske sømandskirker.

- Vi har fjernet den nedskæring, som der blev lagt op til i forhold til Georg Stage. Det, synes jeg også, er et godt skridt.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har kunnet afsætte fem millioner kroner til de danske sømandskirker. Det er et hjem ude i verden, når man er langt fra hjemmet. De gør en fantastisk indsats, sagde han.

Nye Borgerlige har blandt andet kæmpet for at få penge til en delvist ukendt sygdom, som rammer mange kvinder. Op mod ti procent af kvinderne i den fødedygtige alder har endometriose.

De har typisk smerter ved menstruation og samleje, og de kan have sværere ved at blive gravid.

- Det er en ret udbredt sygdom, men får ikke meget opmærksomhed og mange midler. Vi har tidligere forsøgt at få midler til forskning ind, men det lykkedes ikke.

- Nu er det lykkedes at få penge afsat til den patientforening, der er, så de kan komme i gang. Det har været vigtigt for os, sagde formand Pernille Vermund (NB).

Der afsættes 100.000 kroner til en patientforening for kvinderne, hvor langt de fleste aldrig får stillet en diagnose.

De Radikale vil gerne indføre et egentligt fradrag for reparationer. Men foreløbig er det lykkedes at afsætte 40 millioner kroner over fire år med fokus på reparationer og genbrug.

- Endelig fik vi taget hul på en diskussion om cirkularitet. Vi skal reducere klimaaftrykket fra vores forbrug. Det har været en radikal prioritet, at vi skal understøtte cirkulær økonomi, mere genbrug og flere reparationer.

- Med denne finanslov får vi sat en fod i døren og taget de første skridt på Christiansborg mod netop mere cirkularitet, genbrug og reparationer, sagde finansordfører Samira Nawa (R).

/ritzau/

  • Finanslovsaftale for 2024 præsenteres
    Formand Pernille Vermund (NB) har blandt andet kæmpet for at få penge til en delvist ukendt sygdom, som rammer mange kvinder. Op mod ti procent af kvinderne i den fødedygtige alder har endometriose. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej