Seks unge udfordrer Danmark og 31 andre lande i klimasag

32 lande inklusive Danmark gør ikke nok i kampen for at redde klimaet.

I hvert fald ikke, hvis man spørger de seks portugisere, som onsdag møder op ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at kæmpe for en fremtid, hvor den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grader.

De repræsenteres af nonprofitorganisationen The Global Legal Action Network.

- Den her sag er drevet af mennesker. Også folk fra Danmark har støttet os i vores crowdfunding.

- Jeg tror, der kommer til at være 86 advokater på den anden side af lokalet mod de seks unge, som vi repræsenterer, siger organisationens topchef, Gearóid Ó Cuinn.

Juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar kalder sagen speciel.

- Det er første gang, at menneskerettighedsdomstolen skal forholde sig til, om menneskerettighederne beskytter mod klimaforandringer.

- Det vil sige, at dommen skal se på, om de forpligtelser, som Danmark og andre stater har indgået i Parisaftalen i 2015, fører til menneskeretlige krav, siger hun.

De seks unge vil have, at de 32 stater tager ansvar.

- Det, vi vil med den her sag, er at få regeringerne til at blive tvunget ud i at gøre mere. Indtil videre har al den førte politik hos alle de 32 stater været utilstrækkelig, siger Gearóid Ó Cuinn.

Hvis sagen ender i klagernes favør, vil det betyde, at alle 32 stater bliver juridisk forpligtet til at styrke klimaindsatsen.

- Det store principielle spørgsmål her er, om man kan bruge menneskerettighederne på den måde.

- Det, at man ikke har levet op til sine forpligtelser efter Parisaftalen, mener de unge, er en krænkelse af deres ret til familieliv, privatliv og retten til liv, som man finder i menneskerettighedskonventionen, siger Marya Akhtar.

Sagen føres i storkammeret, som bruges, når menneskerettighedsdomstolen skal forholde sig til noget nyt, vigtigt og principielt, som vil lægge linjen for domstolens praksis.

Dommen ventes at falde inden for 9-18 måneder.

De sagsøgte stater heriblandt Danmark afviser flere af sagens elementer.

I et svar på anklagerne lyder det blandt andet, at Parisaftalen ikke fastsætter ét langsigtet temperaturmål om 1,5 grader.

Der henvises også til, at nogle af de videnskabelige rapporter, der er fremlagt, ikke er fagfællebedømte, hvilket betyder, at forskningen er kontrolleret af andre forskere.

- Vores sag bygger på videnskabelige beviser inklusive Climate Action Tracker (CAT), som både kigger på et lands udledning indenrigs, men også udenrigs, siger Gearóid Ó Cuinn.

CAT's "fair-share"-analyse viser, at man med Danmarks politik vil nå en global opvarmning på mellem to og tre grader i år 2100, hvis alle stater lagde samme indsats som Danmark.

Nonprofitorganisationerne Climate Analytics og NewClimate står bag CAT-projektet.

Også hvis man spørger FN's klimaråd, ser vi ind i en varm fremtid. De spår, at den globale opvarmning rammer 3,2 grader i år 2100, hvis politik på globalt plan fortsat føres, som den var i 2020.

Politikken skal ændres, og indsatsen skal øges, hvis udledning og temperaturstigning skal hæmmes.

Klimarådet i Danmark skriver i deres seneste statusrapport fra marts 2023, at samlet set finder rådet det ikke anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder målet om 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990.

Med den førte politik i 2022 spåede Klimarådet en reduktion på 55,4 procent.

Gearóid Ó Cuinn mener, at den danske regering langt fra gør nok for at redde klimaet, selv om regeringen ser sig selv som progressiv og grøn.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forstår de unges ønske om mere klimahandling. Han mener, at Danmark har nogle af verdens mest ambitiøse klimamål, og at regeringen arbejder hårdt på at indfri dem.

- Vi går forrest og tager vores del af ansvaret, både når det handler om at reducere vores egne udledninger, men også ved at udnytte vores viden og løsninger til at hjælpe andre med at reducere deres, siger ministeren i en skriftlig udtalelse.

/ritzau/