Annonce
Politik

SF er stort set klar til kommende valgkamp

SF vil arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet i kommunen. Foto: Claus Hansen

Ældrepleje, kommunalt arbejdsmiljø og grøn omstilling er væsentlige temaer.

GULDBORGSUND SF i Guldborgsund har haft ekstra travlt med møder og planlægning af valgkamp det sidste stykke tid. Der har været mange møder, der skulle indhentes på grund af corona-nedlukningen. Lokalafdelingens generalforsamling har været udskudt i tre måneder - og i tirsdags blev den endelig holdt.

- Vi ville så gerne holde generalforsamlingen med fysisk fremmøde, så vi ventede, til det blev muligt, fortæller formand Kenneth Werby Jensen.

Han var ikke på valg i år og fortsætter udover som formand også som nummer fire på opstillingslisten til kommunalvalget.

Næsten klar

Han melder partiet næsten klar til den kommende valgkamp. På generalforsamlingen var der enighed om, hvilke af partiets mærkesager der skal prioriteres i den kommende tid.

Der skal arbejdes for at forbedre arbejdsmiljøet i kommunen. Partiet vil kigge på ledelsesstruktur og arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser.

- Der er flere steder i kommunen, hvor arbejdsmiljøet hænger i laser. Vi tror blandt andet på at sætte de ansatte lidt mere fri og tro på deres faglighed i stedet for at ansætte endnu flere ledere og mellemledere, forklarer Kenneth Werby Jensen.

Andre af SF's temaer er et ønske om at skabe mere ro i børne- og skolelivet. Partiet ønsker at tænke daginstitutionsliv og skoleliv på nye måder. Og så er en væsentlig del af partiets profil grøn. Derfor ønsker partiet, at bæredygtighed og grøn omstilling helt naturligt skal styre alle politiske områder. De vil blandt andet arbejde for en grøn bolig- og byggepolitik i blandede boligområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på ældrepleje

SF foreslår i øvrigt en ny måde at tænke ældrepleje på.

- For os er ældre ikke en byrde, men en ressource, og derfor skal vi som samfund støtte de ældre til en værdig og aktiv tilværelse, siger Kenneth Werby Jensen.

På generalforsamlingen blev der også gennemgået nogle af de ting, partiforeningen har arbejdet på det sidste år. Her fyldte sagen om poolhuse i Marielyst en del. Men også vindmøllerne på Vennerslund, som partiet bakker op om, var på dagsordenen.

- Vi har stemt for og forventer, at alt er i orden. Men det er klart, hvis Planklagenævnet går imod, må vi selvfølgelig genoverveje, fortæller Kenneth Werby Jensen.

Minimumsnormeringer i daginstitutioner er en af partiets klassiske mærkesager. Der arbejder SF for at få indført minimumsnormeringerne hurtigere, end der på forhånd er lagt op til.

På generalforsamlingen kom der to ny ansigter ind i bestyrelsen, Johan Vest og Kim Christiansen, begge er opstillede til kommunalvalget som henholdsvis nummer fem og syv. Partiets spidskandidat Annemette Johnsen blev genvalgt.

  • SF vil arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet i kommunen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen