Annonce
Politik

SF ønsker lov om loft på el-bonusser efter sag i energiselskab

Der skal laves lovgivning om, at der ikke må indgås bonusaftaler uden loft i virksomheder, der handler med el. Det siger Signe Munk, der er klima- og energiordfører i SF. (Arkivfoto). Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Bonusser skal ikke tage på himmelflugt ifølge SF. Medarbejdere er blevet suspenderet i sag om millionbonusser.

Virksomheder, der handler med el, skal ikke kunne lave bonusaftaler uden loft.

Det mener SF, der ønsker lovgivning på området.

- Vi bliver nødt til at stille krav om, at bonusser ikke tager på himmelflugt, siger Signe Munk, SF's klima- og energiordfører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre medarbejdere er søndag blevet suspenderet foreløbigt i en sag om trecifrede millionbonusser i det andelsejede selskab Energi Danmark.

Det har Andel, der ejer Energi Danmark sammen med NRGI, oplyst på vegne af Energi Danmark.

Her fremgår det også, at den bonusaftale, der ville give medarbejderne millionbonusserne, er indgået ulovligt og er ugyldig. Aftalen var uden loft.

Erhvervsmediet Finans har tidligere beskrevet, at to ledende medarbejdere havde optjent trecifrede millionbonusser på samlet 550 millioner.

Siden har Berlingske skrevet, at der var tale om tre medarbejdere.

- Elpriserne kommer fremadrettet til at svinge mere og mere, og det bliver en branche, hvor der kan tjenes rigtig mange penge, siger Signe Munk.

Hun har opfordret skatteminister Jeppe Bruus (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at igangsætte arbejdet med lovgivningen.

En række energikoncerner var tidligere på ugen til møde med Lars Aagaard. Blandt dem var Andel.

Efter mødet sagde ministeren, at han blandt andet havde gjort det klart, at han forventede, at "branchen og de enkelte energiselskaber agerer ansvarligt".

- Repræsentanterne fra branchen har meddelt mig, at de tager afstand fra og ikke udbetaler de trecifrede millionbonusser, der er nævnt i sagen, samt at branchens politik er, at der skal være loft over bonusser, som kan forsvares og forklares af sektoren, sagde Lars Aagaard.

Jesper Hjulmand, der er bestyrelsesformand i Energi Danmark, har før udtalt, at medarbejderne ikke vil få udbetalt bonusser på hverken to- eller trecifrede millionbeløb.

Derudover er der i selskabet bonusordninger for en udvalgt gruppe af medarbejdere.

- Der er cap/loft på disse bonusordninger, hvilket er vores klare politik på området, har Hjulmand udtalt.

Ifølge Energi Danmark havde de tre medarbejdere indgået en kollektiv aftale med den tidligere administrerende direktør, uden at bestyrelsen vidste det.

De tre medarbejdere blev søndag suspenderet, fordi det ikke gennem dialog er lykkedes parterne at komme til enighed om situationen med bonusser.

/ritzau/

  • Møde i salen med ministrenes spørgetid Møde i salen med ministrenes spørgetid
    Der skal laves lovgivning om, at der ikke må indgås bonusaftaler uden loft i virksomheder, der handler med el. Det siger Signe Munk, der er klima- og energiordfører i SF. (Arkivfoto). Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej