Annonce
Politik

SF vil kriminalisere krigsforbrydelser i dansk lov

Karina Lorentzen (SF) mener, at en særskilt kriminalisering af krigsforbrydelser både vil have en symbolsk og reel praktisk effekt. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
De fleste andre lande i Europa har særskilt kriminalisering for krigsforbrydelser, men det har Danmark ikke.

Krigsforbrydelser er ikke særskilt kriminaliseret i Danmark, men det vil SF nu lave om på.

Partiet har netop stillet forslag om sagen.

Retsordfører Karina Lorentzen henviser til, at de fleste andre europæiske lande har implementeret lovgivning på området, og at krigen i Ukraine har højaktualiseret sådan en lovgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danmark er det eneste land sammen med Italien, der ikke særskilt har kriminaliseret det her. Jeg synes, det er pinligt.

Danmark kan straffe personer efter den normale strafferet. Den dækker forbrydelser som vold, voldtægt og mord.

Men altså ikke særskilt for krigsforbrydelser.

- Amnesty og Dignity (Dansk Institut Mod Tortur, red.) foreslår også det her, fordi der kan rejses usikkerhed om, om alle former for krigsforbrydelser er omfattet, når man - som man gør i dag - straffer efter dansk straffelov, hvor man leder efter paragraffer for at ramme gerningsmændene, siger Karina Lorentzen.

Der findes allerede Den Internationale Straffedomstol. Den kan retsforfølge personer for at have begået krigsforbrydelser.

Karina Lorentzen siger dog, at den primært tager sig af højt rangerende personer. Så der kan blive behov for, at eksempelvis Danmark retsforfølger soldater af lavere rang.

Der er ikke noget fyldestgørende overblik over, hvor mange personer mistænkt for at have begået krigsforbrydelser, der har befundet sig i Danmark, eller hvor mange ofre, der har været eller er i landet.

Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) har netop sendt et svar til Retsudvalget, hvor han fortæller om to sager.

Ministeren har hentet oplysninger hos National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) under Rigspolitiet, der kan berette om, at en person har anmeldt et overfald fra en russisk soldat samt indespærring i forbindelse med krigen i Ukraine.

Det er NSK's "umiddelbare vurdering, at der kan være tale om en krigsforbrydelse". Dertil er registreret en yderligere sag, som der ikke berettes yderligere detaljer om.

Begge sager er sendt videre til Europol.

/ritzau/

  • SF holder sommergruppemøde
    Karina Lorentzen (SF) mener, at en særskilt kriminalisering af krigsforbrydelser både vil have en symbolsk og reel praktisk effekt. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt