Annonce
Politik

Statsminister markerer Krystalnatten: Hadet er tilbage i vores gader

Statsministeren går forrest med blandt andre overrabbiner Jair Melchior i et fakkeltog fra synagogen i Krystalgade til Christiansborg, hvor hun og andre taler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torsdag markeres 85-året for Krystalnatten, hvor jødeforfølgelsen for alvor tog fart under Holocaust.

En række prominente politikere og almindelige borgere markerer torsdag aften 85-året for Krystalnatten, som blev katalysator for jødeforfølgelsen.

Budskabet "aldrig igen" bliver gentaget verden over, mens statsminister Mette Frederiksen (S) benytter lejligheden til at advare om antisemitismens fremtog.

- Den nat for 85 år siden var det ikke kun ruderne, der blev knust. Det blev Europas værdier også. Det blev Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi svor, at det aldrig måtte gentage sig. Aldrig igen, men alligevel oplever vi nu igen episoder, der giver mindelser om vores dystre fortid, siger hun i en tale for de mange fremmødte i København.

Statsministeren gik forrest med blandt andre overrabbiner Jair Melchior i et fakkeltog fra synagogen i Krystalgade til Christiansborg, hvor hun og andre taler.

I Danmark og resten af verden markeres 85-året for Krystalnatten. Det er navnet på den nat i 1938, hvor nazister ødelagde og smadrede det jødiske samfund i Tyskland.

Natten fik sit navn på grund af de knuste glasskår fra butiksruder, som lå og glimtede. Omkring 100 jøder blev slået ihjel, 7500 butikker blev ødelagt, og mere end 25.000 jøder blev fængslet og siden sendt i kz-lejre.

Budskabet "aldrig igen" bliver gentaget verden over, mens statsminister Mette Frederiksen (S) benytter lejligheden til at advare om antisemitismens fremtog. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det Jødiske Samfund ser en stigning på hadforbrydelser. Mette Frederiksen og en række andre politikere ser tegn på, at jødehadet vokser igen.

- Alt for mange steder i Europa er hadet tilbage i gaderne, også her i Danmark. Mange lever igen i frygt og tager kalotten af, når de forlader synagogen. Gemmer davidsstjernen væk, holder børnene væk fra skole.

- Sådan skal det ikke være i vores land. Sådan er vi danskere ikke, siger Mette Frederiksen.

Folketingets formand, Søren Gade (V), taler også på slotspladsen, hvor mange hundrede er samlet.

- Situationen i Mellemøsten åbner nu en bølge af had mod danske jøder, også selv om de ikke har andel i konflikten, siger Søren Gade og refererer til, at der skete en stigning efter angrebet mod Israel 7. oktober.

Statsministeren mindes modstandsgrupperne, der i 1940'erne i Danmark lagde flugtruter og distraherede nazister, så jøderne kunne flygte til Sverige.

Fiskerne, der sejlede flygtninge over sundet, og studenter, der roede frem og tilbage, indtil hænderne blødte. Danmark kan være stolt af indsatsen under krigen, men nu står vi igen overfor et valg, mener hun.

- Det er nu. Det er i de her dage, uger og måneder vi afgør, om eftertiden igen skal være stolt af Danmark, siger hun.

/ritzau/

  • DENMARK Torchlight procession to mark anniversary of the Night of Broken Glass
    Statsministeren går forrest med blandt andre overrabbiner Jair Melchior i et fakkeltog fra synagogen i Krystalgade til Christiansborg, hvor hun og andre taler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • DENMARK Torchlight procession to mark anniversary of the Night of Broken Glass
    Budskabet "aldrig igen" bliver gentaget verden over, mens statsminister Mette Frederiksen (S) benytter lejligheden til at advare om antisemitismens fremtog. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt