Annonce
Politik

Statsministeren beklager uklare coronameldinger

Efter nogle dage med debat om sociale bobler siger statsministeren på et pressemøde, at der har været uklare meldinger om, hvor mange mennesker man bør ses med i løbet af efteråret. Regeringen eller myndighederne kommer ikke til at sætte antal på, men man skal ses med så få som muligt, siger hun. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mette F skærer igennem i debat om sociale bobler, men slår fast, at det gælder om at se så få som muligt.

Der har de seneste dage været en del forvirring om, hvorvidt den officielle anbefaling er, at alle finder sig en såkaldt "social boble" af kun fem til ti personer at ses med i løbet af efteråret.

Det erkender regeringen på fredagens pressemøde om coronasituationen.

- Det er vores, regeringens, og myndighedernes opgave at sikre, at alle kommunikerer helt klart og umisforståeligt for alle danskere. Jeg skal være ærlig og sige på alles vegne, at der er plads til forbedring, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Forvirringen startede, efter at Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), på et pressemøde tirsdag sagde, at man bør udvælge en "social boble" bestående af fem til ti personer hen over efteråret.

Efterfølgende blev det dog klart, at Kåre Mølbaks melding ikke var koordineret med Sundhedsstyrelsen, som ikke har en anbefaling om sociale bobler.

Styrelsen anbefaler blot, at man har tæt kontakt med så få som muligt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) beklager også de uklare meldinger.

- Jeg kan godt forstå uklarheden, og jeg synes, at der har været noget uklar kommunikation. Det sagde sundhedsministeren også. Og det skal vi sørge for ikke kommer til at gentage sig, siger hun.

Anbefalingen er, siger statsministeren, at man den næste tid skal se færre mennesker og skrue ned for sociale aktiviteter og arrangementer.

- Vi vil hellere lukke de unges fester, end at lukke deres uddannelsesinstitutioner. Vi vil hellere se færre middagsselskaber, end vi vil begynde at lukke virksomheder eller anden form for samfundsaktivitet, siger Mette Frederiksen.

- Så for at gøre det klart oven på de seneste dages diskussion. Vi taler ikke om bobler, og vi taler ikke om antal. Vi taler om, at man skal se så få mennesker som muligt.

  • Statsministeren afholder covid-19 pressemøde
    Efter nogle dage med debat om sociale bobler siger statsministeren på et pressemøde, at der har været uklare meldinger om, hvor mange mennesker man bør ses med i løbet af efteråret. Regeringen eller myndighederne kommer ikke til at sætte antal på, men man skal ses med så få som muligt, siger hun. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt