Støjberg: FN-erklæring om migration kan blive en fordel for os

Regeringen har haft svært ved at forklare, hvorfor Danmark skal tilslutte sig en FN-erklæring om migration.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) forklarer på et samråd, at Danmark ikke kan stå alene med problemet, når der ventes at komme flere flygtninge- og migranter til Europa som følge af tørke, fattigdom eller andet.

Danmark har tilsluttet sig erklæringen, der indeholder politiske tilsagn. Men det er nogle, som Danmark allerede lever op til ifølge udlændinge- og integrationsministeren.

- Vi skal altså ikke ændre et komma i udlændingeloven. Men jeg skal hilse at sige, at det er der mange andre lande, der skal. Det er derfor, erklæringen med tiden stille og roligt kan vise sig at være en fordel for Danmark, siger hun.

Hun fremhæver, at kun cirka 36 procent af de illegale migranter, der var meddelt udsendelse i Europa i 2017, blev udsendt.

Det centrale spørgsmål i sagen er, hvad formålet med erklæringen er. For hvorfor skal oprindelseslande hjemtage migranter, som ikke kan få asyl i Danmark, hvis de ikke forpligter sig til det juridisk i erklæringen?

- Staters forpligtelse til at tage egne borgere tilbage bliver for første gang anerkendt bredt, siger Støjberg til det.

Et andet spørgsmål i sagen er, om den vil trumfe dansk udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti er bekymret for. Men det har både Støjberg og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slået fast med syvtommersøm, at den ikke vil.

Støttepartiet frygter, at den danske stemmeforklaring med forbehold for FN-erklæringen ikke holder på langt sigt: Hvad hvis en international domstol i fremtiden fortolker erklæringen på en anden måde, end Danmark ønsker?

Det afviser Støjberg også på samrådet fredag.

- Erklæringens mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset. Blandt andet fordi udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark.

- Det fremgår også klart af den juridiske vurdering, som regeringen har oversendt til Folketinget, siger hun.

Indfødsretsordfører Christian Langballe (DF) siger, at han ikke er blevet klogere på, hvorfor erklæringen forpligter eksempelvis lande i Afrika og ikke Danmark.

- Forpligtelser er altid gensidige, det forstår jeg ikke, siger han.

Det er også et spørgsmål, som Støjberg har stillet sig selv mange gange, bedyrer hun:

- Det at tage egne borgere tilbage er en eksisterende forpligtelse. Men det er en forpligtelse, som man ikke har levet op til og ikke har håndhævet fra de afrikanske lande. Nu har man for første gang sat pen til papir og sagt, at vi anerkender, at vi har den forpligtigelse til at tage egne borgere tilbage.