Annonce
Politik

Støjberg til ny V-formand: Regeringsgrundlaget skal laves om

Inger Støjberg havde hovedrollen på Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, kommer på landsmøde med appel til Troels Lund Poulsen.

Når Troels Lund Poulsen om en uge officielt kan kalde sig Venstres formand, så skal han som det første genforhandle regeringsgrundlaget med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, i hendes tale ved partiets første landsmøde. Det finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center.

- Kære Troels, du har nu en unik mulighed for i forbindelse med lederskiftet i Venstre at kræve en genforhandling af regeringsgrundlaget, siger Støjberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun mener især, at Venstre skal gøre noget ved den CO2-afgift på landbruget, som skaber heftig debat i dansk politik. Hvordan CO2-afgiften bliver udformet, vides endnu ikke, men i Venstre, hvor Støjberg tidligere var en stor profil, er der mange meninger om den.

- Jeg så selvfølgelig allerhelst, at man tog CO2-afgiften helt af bordet. Danmarksdemokraterne kommer aldrig nogensinde til at støtte indførelsen af en CO2-afgift.

- Men når Venstre insisterer på, at den skal indføres, så bør Venstre som et minimum kræve at få en garanti skrevet ind i regeringsgrundlaget, om at en CO2-afgift på dansk landbrug ikke må koste arbejdspladser i landdistrikterne, siger Støjberg.

Den tidligere Venstre-minister håber også på, at Venstre besinder sig og dropper at sidde i regering med Socialdemokratiet.

Inger Støjberg (DD) langede ud efter regeringen og opfordrede Venstre til at komme tilbage i blå blok, da hun holdt tale ved Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Vi skal af med Mette Frederiksen som statsminister, siger Støjberg med henvisning til den siddende socialdemokratiske statsminister.

Det er bedst med en borgerlig mand eller kvinde i Statsministeriet, mener Støjberg. Faktum er dog, at ingen fra den borgerlige blok har meldt sig som statsministerkandidat. Der er kun én i øjeblikket. Nemlig Mette Frederiksen.

Troels Lund Poulsen har udtalt, at Venstre i øjeblikket ikke er i en forfatning, som gør, at han i øjeblikket melder sig på banen.

- Jeg er aldrig vågnet op en eneste morgen med drømmen om at leve i et socialdemokratisk tusindårsrige.

- Jeg er borgerlig helt ind i knoglerne, og jeg mener ikke, at man nogensinde som borgerligt parti skal stille sig tilfreds med at spille tredjeviolin i en socialdemokratisk regering, siger Støjberg.

Danmarksdemokraterne har 5004 betalende medlemmer og venner, oplyser partiet.

/ritzau/

  • Danmarksdemokraterne holder landsmøde
    Inger Støjberg havde hovedrollen på Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Danmarksdemokraterne holder landsmøde
    Inger Støjberg (DD) langede ud efter regeringen og opfordrede Venstre til at komme tilbage i blå blok, da hun holdt tale ved Danmarksdemokraternes landsmøde i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt