Annonce
Politik

Stort flertal aftaler massiv forøgelse af Ukrainefonden

I marts lancerede regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) en Ukraine-fond på. Mandag har regeringen fået støtte fra et bredt flertal i Folketinget til at øge midlerne i fonden massivt, så man samlede donerer for over 32 milliarder kroner. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Ti partier i Folketinget afsætter 21,9 mia. kroner til Ukrainefonden, så forsvarsbudget når to procent af bnp.

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at øge støtten til Ukraine, så der samlet afsættes for 21,9 milliarder kroner til Ukrainefonden over de næste fem år.

Aftalen mellem de ti partier viser ifølge fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Folketinget "løfter i flok", når det gælder Ukraine.

- Jeg er stolt over, at Danmark også fremover kommer til at være en markant bidragsyder. Ukraine er fortsat dybt afhængig af militær støtte, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis milliardbeløbet på 21,9 milliarder kroner lyder bekendt, kan det være fordi, det er præcis det samme, som regeringen spillede ud med 30. maj.

Dengang lød udspillet fra regeringen, at man i år afsætter yderligere 7,5 milliarder kroner, mens man næste år giver 10,4 milliarder kroner. I perioden fra 2025 til 2028 afsættes en milliard kroner årligt.

Og sådan blev det også efter forhandlingerne med de syv øvrige partier.

De store milliardbeløb, der afsættes i år og næste år, betyder ifølge Forsvarsministeriet, at Danmark kommer til at opfylde det fælles Nato-mål om at spendere to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Bnp er en indikator for den økonomiske aktivitet og velstand i et land.

Alle partier i Folketinget er med i aftalen undtagen Enhedslisten og Alternativet.

Da der i forvejen var afsat 9,5 milliarder til Ukraine, betyder det, at det samlede støttebeløb gennem fonden er 32,6 milliarder kroner.

I marts blev alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet enige om at oprette Ukrainefonden.

De to partier var ikke inviteret til at være med i aftalen, da de ikke støtter ambitionen om, at Danmark skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed i 2030.

Ukraine-fondens formål er at støtte Ukraine militært.

Det kan være med alt fra kampvogne og granater til træning og humanitær støtte. Aktuelt er beslutningen om at træne ukrainske kampflypiloter.

En af de næste store beslutninger kan blive, om Danmark skal donere F16-kampfly til Ukraine.

En sådan beslutning vil være koblet til, forklarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mandag, om Danmark kan indgå i en alliance af lande, som er enige om en sådan donation.

/ritzau/

  • Lancering af Ukraine-fonden på Marienborg
    I marts lancerede regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) en Ukraine-fond på. Mandag har regeringen fået støtte fra et bredt flertal i Folketinget til at øge midlerne i fonden massivt, så man samlede donerer for over 32 milliarder kroner. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud