Danskere uden job skal fremover blive mødt på en helt anden måde af beskæftigelsessystemet. Sådan lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som onsdag præsenterer regeringens udspil til en reform af beskæftigelsessystemet.
- Samlet set ønsker regeringen en markant modernisering af beskæftigelsessystemet. Vi vil målrette investeringer i uddannelse, men vigtigst at alt vil vi sikre, at der lyttes til den enkelte ledige, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun fastslår, at der i det nuværende beskæftigelsessystem har været "for meget bureaukrati og meningsløs aktivering".
- Udgangspunktet for regeringens reform er, at arbejdsløse skal have et varigt job så hurtigt som muligt, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun fremhæver fem områder i reformen. For det første skal den enkelte arbejdsløse sættes i centrum:
- Der er stor forskel på, om man er slagteriarbejder, som bliver afskediget, nyuddannet akademiker eller noget andet. Mennesker er forskellige og skal derfor også behandles forskelligt, når de møder beskæftigelsessystemet, siger Helle Thorning-Schmidt.
For det andet vil regeringen bruge 500 millioner kroner årligt på et uddannelsesløft.
- Vi vil målrette investeringen i uddannelse til de arbejdsløse med mindst uddannelse, mens vi bruger færrest penge på de ledige, som har mest uddannelse. Det er en rimelig prioritering, siger Thorning.
Regeringen vil i den forbindelse tilbyde, at ledige kan tage erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengene fra første ledighedsdag.
For det tredje skal der gøres op med "meningsløs aktivering":
- Når de arbejdsløse møder frem, så ønsker de et arbejde. Vi skal ikke bruge penge på kontrol, som ikke virker, og det skal være slut med aktivering, som ikke har et klart formål.
- Det skal være slut med pipfuglekurser og kurser, hvor man skal finde sin indre ugle, siger Thorning.
For det fjerde skal A-kasser fremover tage sig af de ledige, som blot mangler et job, mens jobcentrene skal bruge ressourcer på de ledige, som måske også kæmper med andre problemer og er i fare for at blive langtidsledige.
Det sidste punkt, som Helle Thorning-Schmidt fremhæver i reformen, er en styrket kontakt mellem jobcentrene og virksomhederne, så det bliver lettere at formidle job til de ledige.
Farvel til aktivering - goddag til uddannelse
Regeringen er kommet med deres udspil "Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum". Her er udspillet i korte træk:
* Målet er, at en ny beskæftigelsespolitik skal indeholde:
- En individuel og tidlig indsats
- Slut med meningsløs aktivering
- Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
- Mulighed for et reelt uddannelsesløft
- En bedre brug af virksomhedsrettede tilbud
- En særlig indsats for langtidsledige
- Dygtige og kompetente jobkonsulenter
* Alle får ret og pligt til ét tilbud efter et halvt års ledighed:
- For de 30-59-årige bliver den aktive indsats fremrykket til seks måneder. I dag får de først tilbud efter ni måneder. Unge under 30 år skal forsat have det første tilbud efter senest tre måneders ledighed.
* Arbejdsløse - ufaglærte eller folk med forældede uddannelser - der er fyldt 30 år, kan ved uddannelse få 80 procent af dagpengesatsen med mulighed for at låne resten.
* Kommunerne kan ikke længere få tilskud til kurser uden et klart formål.
* Ved ledighed i mere end 16 måneder skal indsatsen intensiveres og være mere aktiv med blandt andet tilbud om virksomhedspraktik.
Kritikere har ment, at arbejdsgiverne bruger løntilskuddet på en forkert måde. Det skal der strammes op på nu:
* Reglerne for offentligt løntilskud justeres, så de i højere grad kommer til at ligne reglerne for løntilskud i det private.
* Løntilskudssatsen i det offentlige bliver reduceret, så offentlige arbejdsgivere i højere grad selv skal dække udgifterne.
* Løntilskud i det private nedsættes fra 12 til seks måneder.
* Arbejdsløse kan kun være i jobrotation i seks måneder og ikke som i dag i 12 måneder. Man skal være arbejdsløs i seks måneder og ikke som i dag tre måneder for at kunne blive ansat i et jobrotationsvikariat.
* Den særlige jobrotation får tilført ekstra 200 millioner kroner årligt, så den samlede rammebevilling i 2015 er på 230 millioner kroner.
Ansatte i a-kasser og på kommunernes jobcentre skal efteruddannes:
* Der skal bruges 150 millioner kroner i perioden 2015-2020 til videreuddannelse af jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
* Jobcentrene skal arbejde tættere sammen med virksomhederne, så man kan finde de rette til ledige job.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet.
-
Foto: Polfoto
