Annonce
Politik

Tidligere anbragte i særforsorgen får undskyldning i september

11. september får tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen en officiel undskyldning fra regeringen.

Tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der er blevet udsat for overgreb og mangelfuld omsorg, får en officiel undskyldning fra regeringen 11. september.

Det skriver Social-, Bolig og Ældreministeriet fredag i en pressemeddelelse.

Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning fra april 2022. Den viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen har ventet længe på en undskyldning, som jeg er glad for endelig at kunne give på regeringens vegne, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

Undskyldningen skulle have været givet 8. maj på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, men den blev udsat på grund af stor interesse for arrangementet, meddelte ministeriet i april.

- Det er skæbner og historier, som har berørt mig dybt, og som det er vigtigt, vi lytter på og lærer af.

- Derfor er det eneste rigtige også at give en undskyldning fra statens side til de mennesker, der i statens varetægt blev udsat for horrible overgreb, der også dengang var ulovlige, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Arrangementet 11. september bliver afholdt på Comwell Bygholm Park i udkanten af Horsens.

Omkring 27.500 personer var anbragt i perioden fra 1933 til 1980, men det er uvist, præcis hvor mange af dem der stadig lever.

Tilbage i september 2022 oplyste daværende social- og ældreminister Astrid Krag (S), at en undskyldning var på vej.

Men siden kom et folketingsvalg, og i marts i år meddelte den nye SVM-regering, at den holder fast i planerne om en officiel undskyldning, som den tidligere S-regering tog skridt til.

Særforsorgen, der før i tiden blev kaldt åndssvageforsorgen, havde ansvar for borgere, som dengang blev betegnet som åndssvage.

Det kunne være personer med en intelligenskvotient under 75, døve, blinde, fysisk handicappede, talehæmmede eller epileptikere.

De overgreb, som de anbragte blev udsat for, omfatter vold, seksuelle overgreb og unødig brug af magt som fiksering eller indespærring.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud