Der skal tilsyneladende to til at erstatte den tidligere næstformand i SF Thor Möger Pedersen.
SF's landsledelse har i dag valgt to nye næstformænd. Det drejer sig om det tidligere folketingsmedlem Meta Fuglsang og formand for 3F på Sydfyn Tonni Hansen. Det skriver SF i en pressemeddelelse.
De overtager posten, efter at den 26-årige Thor Møger Pedersen fratrådte som næstformand, da han blev udnævnt som skatteminister efter valget 2011. Hans fratrædelse kom efter længere tids intern kritik fra baglandet.
Næstformandsposten skal fungere som bindeled mellem SF-ministre, folketingsgruppe, landsledelse og partiforeninger.
/ritzau/