Annonce
Politik

To partier vil have jurister til at vurdere LA-formands boligsag

To folketingspartier vil have jurister til at vurdere Alex Vanopslaghs boligsag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Enhedslisten og Alternativet vil have undersøgt om Alex Vanopslaghs boligsag skal meldes til politiet.

Enhedslisten og Alternativet vil have Folketingets Præsidium til at undersøge, om LA-formand Alex Vanopslagh bør retsforfølges i sagen om dobbelt husførelse.

Det siger Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, og Alternativets folketingsgruppes forperson, Helene Liliendahl Brydensholt, til DR.

Det sker, efter at Information har beskrevet, at flere jurister mener, at sagen bør undersøges af politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en meget alvorlig sag, hvor vi nu kan se, at der er fire juridiske eksperter, som alle sammen vurderer, at der er foregået en lovovertrædelse, som bør vurderes af politiet, siger Peder Hvelplund til Ritzau.

- For os er det vigtigt at sikre, at folketingsmedlemmer ikke er hævet over loven. Vi skal være underlagt præcis de samme regler og forhold som andre borgere.

Enhedslisten ønsker, at Folketingets Præsidium, der er Folketingets ledelse og består af fem folketingsmedlemmer, får jurister til at vurdere, om sagen skal politianmeldes.

Alex Vanopslagh fik fra 2020 til 2022 uberettiget et tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Artikel fra DR

Han fik tilskuddet og lejligheden, fordi han havde flyttet folkeregisteradresse til Struer i perioden. Men Struer Kommune har afgjort, at han brød cpr-loven ved at opholde sig for lidt i Struer.

Derfor har Alex Vanopslagh betalt hele tilskuddet tilbage og opsagt sin folketingsbolig.

Tirsdag sagde han, at sagen er hans ansvar.

- Men det er andre, der fælder dommen og siger, hvad jeg skal betale tilbage. Så er det, som om at det skal lægge mig til last, at myndighederne har truffet en afgørelse. Det er ikke mig, der træffer en afgørelse, sagde Alex Vanopslagh.

Vanopslagh har tidligere sagt, at han troede, at han havde styr på reglerne.

Men den køber Peder Hvelplund ikke.

- Jeg har hvert fald svært ved at se andet, end at det her er noget, der er gjort med forsæt, siger han.

Folketingets formand, Søren Gade (V), vil ikke forholde sig til Enhedslistens og Alternativets ønske og den konkrete sag i en skriftlig kommentar til DR.

Søren Gade henviser i stedet til en tidligere sag fra 2015, hvor Simon Kollerup (S) også brød reglerne for medlemsboliger.

- Jeg kan oplyse, at et tidligere præsidie har besluttet, at når en medlemsbolig tidligere ikke har været anvendt i overensstemmelse med reglerne, har medlemmet tilbagebetalt tilskuddet til dobbelt husførelse.

- Det tidligere præsidie besluttede også, at der ikke skulle være krav om yderligere tilbagebetaling. Den beslutning holder jeg mig til, skriver Søren Gade til DR.

Dengang kom der ikke en sag ved politiet. På det tidspunkt havde Enhedslisten et medlem af Folketingets Præsidium.

- Nu kender jeg jo ikke sammenhængen mellem de to sager - om der har været nogen forskelle i forhold til det. Jeg kan i hvert fald sige, at det var vores tilgang dengang, at de her sager skulle undersøges, og vi netop skulle sikre, at man ikke misbrugte folketingslejligheder, siger Peder Hvelplund.

/ritzau/

  • Liberal Alliance holder gruppemøde på Christiansborg
    To folketingspartier vil have jurister til at vurdere Alex Vanopslaghs boligsag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer