Annonce
Politik

Trods ny plan er Klimarådet stadig usikker på effekt af CO2-fangst

Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, er usikker på effekten af CO2-fangst. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er godt, at regeringens nye plan for CO2-fangst skaber mere klarhed. Men Klimarådet er stadig tvivlende.

Selvom regeringen mandag har fremlagt en ny plan for udrulning af CO2-fangst og lagring i 2029, tvivler Klimarådet stadig på, i hvor høj grad teknologien kan levere CO2-reduktioner til klimamålet i 2030.

- Der er en usikkerhed, der ikke handler så meget om udspillet, men om at vi har at gøre med en ung teknologi, og at der derfor kan opstå uventede problemer - for eksempel i forbindelse med lagringen, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard. Klimarådet er et uafhængigt råd af eksperter, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål.

Det er dog overordnet set godt, at regeringen har fremlagt en plan for udrulningen af CO2-fangst og lagring samt hele den nye infrastruktur bag, der skal oprettes, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skaber større sikkerhed om, hvordan Danmark forventes at reducere sine CO2-udledninger med CCS. Vi har flere gange efterspurgt en samlet plan, og det er godt, at regeringen nu kommer et skridt tættere på, at CCS-potentialerne kan blive til virkelighed, siger Peter Møllgaard.

CCS står for Carbon Capture and Storage - eller CO2-fangst og lagring på dansk.

Der er de seneste år aftalt flere puljer med milliarder, som skal sikre, at der kommer gang i industrien.

De løber op i knap 40 milliarder kroner, men en del af dem er allerede udmøntet.

Der er derfor cirka 27 milliarder kroner tilbage, som skulle være udmøntet i flere mindre dryp.

Dem vil regeringen nu samle til to store udbud i juni 2024 og et år senere på henholdsvis 10,5 og 16,3 milliarder.

Regeringen vil sikre, at den fulde fangst af CO2 begynder i 2029 i stedet for 2030.

I den forbindelse udskydes en gradvis indfasning af fangsten fra 2026.

Det betyder, at den nye plan samlet vil give 100.000 ton CO2-reduktion mindre, end det hidtil har været planen.

Det er "hammer irriterende", siger klimaminister Lars Aagaard, men det gøres med åbne øjne.

- Jeg veksler en lille bitte forsinkelse med langt større sikkerhed for, at vi når klimamålet fuld fangst. Det rykker vi frem til 2029 for at øge sikkerheden for, at den private sektor, der leverer investeringerne, også møder vores politiske forventninger, siger Lars Aagaard.

Klimarådet roser regeringen for, at planen skaber mere klarhed.

Det er også rådets forventning, at regeringens plan vil bidrage til opnåelsen af 2030-målet.

- Spørgsmålet er, hvor stort bidraget kan nå at blive, siger Peter Møllgaard.

/ritzau/

  • Regeringen vært for møde om grøn omstilling
    Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, er usikker på effekten af CO2-fangst. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dyrt: Koster 400 millioner kroner

Lokal nyt

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Lolland

Skimmelsvamp sender ansatte væk: 180 medarbejdere skal flytte

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Sport

Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Lokal nyt

Superstudenten Yasmin: At navigere i overgangen fra gymnasiet

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden

Sport

SLUT: Miraklet udeblev i Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Dramatisk brand på Lolland: - De styrter igennem taget og ned i huset

Sport

Guldbrag i Nykøbing: Lis, Hanne og den gulklædte hær vil huje og skrige

Sport

Sportsredaktør: Hvornår kommer muligheden igen? Hjælp NFH til at snyde eksperterne

Sport

NFC fik igen store klø

Sport

Superfanen Anders er klar med røgbomberne: - Det største i klubbens historie

112

19-årig mand stukket i brystet - to er anholdt

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse