Annonce
Politik

Troels Lund vil orientere partiledere om opsætningsfejl i sms-sag

Troels Lund Poulsen (V), der er fungerende forsvarsminister, har nyt at fortælle om sms-sagen, som er en del af Minksagen, og som har statsminister Mette Frederiksen i en hovedrolle. Her ses Troels Lund Poulsen under Folkemødet på Bornholm i sidste uge. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Flere partier vil give FE mulighed for at genskabe sms'er, som aldrig blev fundet frem i Minksagen.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indkalder partilederne til møde om sms-sag.

Det skriver B.T., som har set en invitation fra Venstre-profilen til partilederne.

Mødet finder sted i dag, mandag, klokken 20 i Forsvarsministeriet, skriver B.T.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterfølgende vil Troels Lund Poulsen klokken 22 give en kort briefing om sagen på et pressemøde, oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Sagen omhandler sms-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen (S) og fire andre personer tæt på Minksagen om aflivningen af mink i 2020 under coronakrisen.

Troels Lund Poulsen skriver, at han vil give en status om sagen, som presser Venstre.

For før folketingsvalget sidste år, som førte til, at Venstre nu sidder i regering med Socialdemokratiet, ville Venstre have vendt enhver sten i sagen. Nu er tonen en lidt anden. Men nu har den fungerende forsvarsminister altså nyt i sagen.

Læs B.T.''s artikel her

- Jeg vil i samme forbindelse orientere om en opsætningsfejl, som Center for Cybersikkerhed er blevet opmærksom på i forbindelse med afdækningen af sagen. Det skal understreges, at opsætningsfejlen ikke har haft betydning for muligheden for at tilgå indholdet af iMessages i den aktuelle sag, skriver Troels Lund Poulsen til partilederne.

Efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn mandag eftermiddag kommenterer Troels Lund Poulsen dog allerede sms-sagen, selv om han ikke kommer med nye oplysninger.

- Det er rigtigt, at der i aften er pressemøde i Forsvarsministeriet klokken 22, fordi der klokken 20 bliver holdt et møde for partilederne eller repræsentanter fra partierne om hele diskussionen om de sms'er, siger Troels Lund Poulsen.

Han vil ikke svare på, om Venstre fortsat mener, at det er en skandale, at sms'erne angiveligt ikke kunne genskabes, hvilket Venstre mente før valget.

Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var kritisk over for statsminister Mette Frederiksens ageren i sagen før valget, men sidder nu ligeledes i regering. Løkke henviser til Troels Lund Poulsens pressemøde mandag aften, siger han efter mødet i nævnet.

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet har tidligere meddelt, at det ikke var muligt at finde sms'erne frem. Blandt andet var der på telefonerne slået en funktion til, så beskeder slettes efter en kortere periode.

Men Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blev ikke anmodet om at undersøge, om den kunne finde beskederne i data fra tjenestens overvågning af det statslige wi-fi-netværk. Det skrev B.T. om i sidste uge.

Faktisk havde FE slet ikke lovhjemmel til det. Det skrev FE i interne notater til Forsvarsministeriet. Oplysningerne kom dog aldrig frem til Folketingets Retsudvalg, har B.T. skrevet.

En lang række oppositionspartier vil give FE mulighed for at finde data i det statslige wi-fi-netværk for at opstøve de slettede sms'er.

Under Folkemødet i sidste uge på Bornholm sagde Troels Lund Poulsen, at Venstre ville komme med partiets holdning til sagen i denne uge.

Danmarksdemokraternes formand, den tidligere fremtrædende Venstre-minister Inger Støjberg, har en klar holdning til, hvad hun forventer.

- Jeg har en klar forventning om, at Venstre selvfølgelig holder ord i denne sag. Et utal af gange har både Troels Lund Poulsen, Jakob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde og en række andre Venstre-folk sagt, at vi skal til bunds i sagen.

- Derfor forventer jeg, at ministerbilerne ikke har ændret på det. Dette er ikke et spørgsmål om politik, men om principper. Jeg kan ikke forestille mig, at Venstre er blevet så principløse, at de ikke holder fast i det her, siger Støjberg.

Ifølge B.T. er invitationen fra Troels Lund Poulsen også sendt til Forsvarsudvalget, Retsudvalget og Granskningsudvalget. Hvert parti kan sende én deltager.

Mette Frederiksen brugte iMessage i stedet for sms som kommunikationsmiddel i november 2020, da Minksagen rullede. Det viser en aktindsigt, som B.T. har set i beskeder mellem Mette Frederiksen og andre involverede ministre, som ikke havde slettet deres beskeder.

/ritzau/

  • Folkemødet 2023: Venstres partiledertale
    Troels Lund Poulsen (V), der er fungerende forsvarsminister, har nyt at fortælle om sms-sagen, som er en del af Minksagen, og som har statsminister Mette Frederiksen i en hovedrolle. Her ses Troels Lund Poulsen under Folkemødet på Bornholm i sidste uge. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud