Annonce
Politik

Uafklaret SVM-regering nøler videre om Syrien-børn

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kan fortsat ikke give svar på, om SVM-regeringen vil hente danske børn, som sidder i en fangelejr i Syrien, hjem til Danmark, hvis det også betyder, at deres mødre kommer med. Regeringen er splittet i spørgsmålet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen leder fortsat efter en fælles holdning i forhold til danske børn og deres mødre i syrisk fangelejr.

Moderaterne ønsker danske børn, som sidder i al-Roj-lejren i Syrien, hjem til Danmark, selv om det også betyder, at børnenes mødre skal samme vej.

Samme holdning findes ikke hos de to andre regeringspartier - Socialdemokratiet og Venstre - som kun ønsker børnene hjem. Altså ikke mødrene, da de ifølge partierne har tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Således er SVM-regeringen splittet i forhold til spørgsmålet om de fem danske børn og deres tilsammen tre mødre, som sidder i fangelejren i det nordøstlige Syrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er regeringen fortsat.

Det står fast under et samråd onsdag med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Udenrigsudvalget på Christiansborg.

Det er foranlediget af Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, at Løkke er i samråd om sagen.

Hun er bekymret for, at børnene og mødrene kommer til Danmark. Hun anser dem for en terrortrussel mod Danmark. Og Kjærsgaard frygter, at regeringens uafklarede holdning er en åbning for, at de kan komme til Danmark.

Men Løkke kan ikke gøre hende klogere på spørgsmålet. Meldingen fra Løkke er fortsat, at regeringen kommer med en fælles holdning "snart", uden at det kan defineres nærmere.

- Regeringen vil træffe beslutning på en regeringsposition på baggrund af det opdaterede beslutningsgrundlag. Og det forventer jeg, at vi vil gøre snart, siger Løkke.

Dermed nøler Løkke og resten af regeringen videre. 23. januar i år meddelte Løkke, at regeringen har bedt de relevante myndigheder om nye oplysninger omkring de danske børn, som forsat sidder i fangelejren i Syrien.

Oplysningerne skal indgå i det beslutningsgrundlag, som Løkke henviser til i samrådet, og som skal få regeringen til at få en fælles holdning i sagen. Men her over to måneder efter er der altså fortsat ingen afklaring.

I sidste uge skete der dog noget nyt i sagen. En dansk-iransk kvinde, som sidder i fangelejren med sine to børn, er blevet tilbudt evakuering til Danmark.

Meldingen kom, efter at Højesteret underkendte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om at fratage kvinden hendes danske statsborgerskab. Hun mistede sit danske statsborgerskab i 2020, men det var altså ulovligt ifølge Højesteret.

Løkke siger på samrådet, at han ikke kan gå nærmere i detaljer om evakueringen af kvinden. Men at hun vil blive retsforfulgt, når hun er på dansk grund.

I 2021 blev tre danske kvinder og deres i alt 14 børn evakueret fra al-Roj til Danmark.

Det skete efter en kovending fra den daværende S-regering, som længe ellers tydeligt havde ment, at mødrene under ingen omstændigheder skulle til Danmark.

De fem børn og tre mødre, der blev efterladt i lejren, og som er skyld i splittelsen i SVM-regeringen i øjeblikket, blev efterladt, da mødrene er frataget deres danske statsborgerskab. Derfor skulle de tre mødre give samtykke til, at alene deres børn kunne blive evakueret, og det er ikke sket.

På onsdagens samråd anfægter Pia Kjærsgaard, om børnene, som fortsat sidder i fangelejren, overhovedet er danske.

- Der er tale om fem danske børn, siger Løkke.

/ritzau/

  • Åbent samråd om regeringens holdning til Syrien-børnene
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kan fortsat ikke give svar på, om SVM-regeringen vil hente danske børn, som sidder i en fangelejr i Syrien, hjem til Danmark, hvis det også betyder, at deres mødre kommer med. Regeringen er splittet i spørgsmålet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik