Annonce
Politik

Udlændingeminister: EU's legitimitet udfordres uden migrationsplan

Kaare Dybvad nævner lande som Belgien, Holland, Tyskland og Østrig, der vil blive udsat for et massivt migrationspres. I sidste måned besluttede Holland, at man ville række ud til Danmark og undersøge muligheden for at samarbejde om et modtagecenter for asylansøgere uden for EU. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Minister oplever, at flere EU-lande tilslutter sig ønsket om et modtagecenter for asylansøgere uden for EU.

EU som institution kan risikere at miste sin legitimitet, hvis man ikke tager hånd om det stigende migrationspres, som flere lande står overfor.

Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), når snakken falder på udsigten til at få et europæisk samarbejde omkring et modtagecenter for asylansøgere uden for EU.

- Der er utvetydigt en bevægelse. Da jeg startede med det her område for et lille år siden, skulle man lede ret længe efter nogen, der bakkede op om det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu kan vi se, at lande kommer og henvender sig, siger ministeren.

I sidste uge afviste den svenske EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, dog blankt forslaget om at skabe en Rwanda-model for asylansøgere i stil med Storbritannien.

- Det er klart, at det er bøvlet, men jeg tror også, vi må sige, at EU-systemet som helhed kun har den legitimitet, som befolkningen giver.

- Lige nu er der rigtig mange lande i Europa, der er ekstremt presset på migration, og som ikke kan håndtere det antal, der kommer, siger Kaare Dybvad Bek.

Ifølge udlændingeministeren er Danmark ikke et af de lande, der vil blive presset, fordi der gennem årene er ført en stram udlændingepolitik.

Han nævner specifikt lande som Belgien, Holland, Tyskland og Østrig, der i den kommende tid kan få svært ved at håndtere migrationspresset.

- Hvis ikke EU-Kommissionen kan finde nogle løsninger for dem, så mister man jo også på sigt sin legitimitet som institution, siger Kaare Dybvad Bek.

I sidste måned besluttede det hollandske parlament, at man ville række ud til Danmark og undersøge muligheden for at samarbejde om et modtagecenter for asylansøgere uden for EU.

Tidligere har Danmark sammen med syv andre EU-lande sendt et brev til EU, hvor hovedbudskaberne er, at færre migranter skal søge mod EU, og flere afviste asylansøgere skal sendes hjem.

I regeringsgrundlaget fra SVM-regeringen lyder det, man har en ambition om, at et modtagecenter uden for EU etableres sammen med EU eller andre lande.

- Jeg tror, det kommer i EU på et tidspunkt. Det er bare spørgsmålet, om vi kan få det til at ske lidt hurtigere.

- Australien har haft det et stykke tid, og USA og Storbritannien er begge i gang med at forhandle.

- Det ville være mærkeligt, hvis EU skulle være den eneste del i den vestlige verden, der ikke havde sådan en ordning, lyder det fra Kaare Dybvad Bek.

Han vil dog samtidig ikke udelukke muligheden for, at Danmark selv etablerer et modtagecenter uden for EU, hvis det ikke lykkes at gøre det gennem europæisk samarbejde.

/ritzau/

  • Kaare Dybvad
    Kaare Dybvad nævner lande som Belgien, Holland, Tyskland og Østrig, der vil blive udsat for et massivt migrationspres. I sidste måned besluttede Holland, at man ville række ud til Danmark og undersøge muligheden for at samarbejde om et modtagecenter for asylansøgere uden for EU. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer