Annonce
Politik

Udvalgsformand: Skift konflikt-truet firma ud

Bo Abildgaard (S), formand for folkesundhed og omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen

Bo Abildgaard (S) i Guldborgsund Kommune opfordrer nu kommunens borgere til at skifte det konflikt-truede hjemmehjælpsfirma, Lev Vel, ud med andre leverandører.

Onsdag eftermiddag varslede fagforeningen FOA, at der fra 1. december træder en konflikt og blokade i kraft mod det lokale hjemmehjælps- og rengøringsfirma, Lev Vel, hvis ikke virksomheden indgår en overenskomstaftale med FOA.

I kølvandet på den udmelding er Bo Abildgaard (S), formand for folkesundhed og omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, gået ind i sagen, der ifølge kommunen berører 75 borgere.
Således opfordrer han kommunens borgere til at skifte det konflikt-truede firma ud med kommunens ordning eller andre leverandører.

- Jeg er allerede blevet kontaktet af en række ældre og pårørende, og da de nuværende regler er, at man kan skifte leverandør med en måneds varsel, er min anbefaling, at borgerne – hvis de vil være på den sikre side – allerede i dag kontakter kommunens visitation, og beder om at skifte leverandør til enten kommunens hjemmepleje eller en af de godkendte leverandører, siger han i en pressemeddelelse torsdag.

- Det er en helt urimelig situation, at en række borgere nu skal være usikre på, om de får den hjælp, de har krav på, uddyber Bo Abildgaard.

Lev Vel: Vil fortsat opfylde aftale trods FOA-blokade

Men det er alt for drastiske skridt at tage, mener administrerende direktør hos Lev Vel, Lene Bång Jensen, der fastholder sin kommentar fra i går, onsdag, på Folketidende.dk.

- Guldborgsund Kommune har godkendt Lev Vel som leverandør af hjemmehjælp, og de aftaler, vi har indgået med kommunen, vil vi selvfølgelig fortsat opfylde med den respekt og omsorg, som borgerne altid får fra vores medarbejdere, siger Lene Bång Jensen i en mail til Folketidende.dk

- Medmindre FOA blokerer for os – og dermed tager borgerne som gidsler – er der ingen borgere, som ikke får den aftalte hjælp, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen kan få konsekvenser

Bo Abildgaard åbner nu op for, at sagen mellem fagforeningen og det private hjemmehjælpsfirma kan få konsekvenser fremadrettet.

- Det er jo desværre ikke første gang en privat aktør har problemer med at leve op til de kontrakter, de har indgået, og det kan ikke undgå at give stof til eftertanke i forhold til kommende diskussioner om udlicitering og privatisering, siger han.

- Lige nu er mit fokus i forhold til, hvordan vi finder en rimelig løsning for de ældre, der risikerer at stå uden pleje, lyder det slutteligt i pressemeddelelsen.

Men ifølge firmaet, der opererer i Lolland og Guldborgsund Kommune, er der tale om unødig bekymring fra udvalgsformandens side.

- Når jeg hører Bo Abildgaards udtalelser om fremtidige udliciteringer, så vil jeg blot sige, at kommunen ikke har grund til bekymring. Giv os arbejdsro, og lad os fokusere på at yde omsorg og god service til borgerne uden minuttyrani, siger Lene Bång Jensen.

- I øvrigt så er det forkert, når Bo Abildgaard postulerer, at Lev Vel ikke kan leve op til aftalen med kommunen. Vi overholder vores aftaler, som vi i øvrigt altid har gjort det. Derfor er der heller ingen borgere, som kommer i klemme, påpeger direktøren for Lev Vel i sin mail til Folketidende.dk.

Læs desuden i torsdagens udgave af Folketidende, hvorfor Lolland Kommune mener, at kunderne ikke behøver frygte noget.

  • 17VAL-A-GUL-bo abildgaard
    Bo Abildgaard (S), formand for folkesundhed og omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt