KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Konservativ Hans Aage Pedersen mener ikke, at det er muligt at involvere borgerne mere, når der ikke er tid i budgetfasen til det.
De gode gamle dage kommer aldrig tilbage
Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.
Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.
Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.
I Folketidende og på folketidende.dk.
Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"
Af Hans Aage Pedersen, Det Konservative Folkeparti
Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Professor Poul Erik Mouritsen, Odense Universitet, med speciale i det kommunale selvstyre, skrev en lille bog, forud for strukturreformen med titlen ”De små kommuner er ikke så ringe endda” Han påviste, at den optimale sammenlægning af kommuner lå på omkring cirka 30.000 indbyggere. Ved større sammenlægninger ville det gå ud over nærhed til politikere og administration, som man kendte det i de mindre kommuner, bureaukratiet ville gå i selvsving, og rationaliseringsgevinsten ville forsvinde, det modsatte blev lovet af landspolitikerne.
På meget lang sigt vil det vise sig, at reformen var rigtig, man kan så altid diskutere etableringen af Guldborgsund Kommune. Det er et spørgsmål om een Falster kommune og to kommuner på Lolland ikke havde været det rigtige?
Jeg var borgmester i en kommune, hvor borgerne var tilfredse med ældreplejen, vi havde to velfungerende folkeskoler, to biblioteker, gode velfungerende børneinstitutioner, en af landets laveste skatteprocenter og endeligt ingen gæld ud over gældsforpligtigelser ved socialt boligbyggeri. Der er vel intet at sige til, at Sydfalsters borgere føler sig ramt af harmoniseringen. Men det er dybt problematisk, når de borgere, som fik fordel af harmoniseringen, også er skeptiske ved storkommunen.
De gode gamle dage kommer aldrig tilbage, og man glemmer hurtigt, at ikke alt i de gamle kommuner fungerede optimalt, men vi var tæt på borgerne og fleksibiliteten blandt administrationen var større på grund af nærhed og kendskab til borgerne.
På 35 år lykkedes det ikke fuldt ud at integrere ”Gedserområdet” i Storkommunen Sydfalster, skal det overføres, af mange gode grunde, til Guldborgsund kommune, så skal mit bedste bud være, at der vil gå et par generationer, før de ” gode gamle dage” er glemt.
Det lykkedes med strukturreformen at få fjernet amterne fra Danmarkskortet, men hvad hjælper det, hvis det er borgernes opfattelse, at vi i stedet har fået 98 mindre.
Med andre ord effekten af kommunesammenlægningen har til nu ikke været tilfredsstillende. Spørgsmålene til fremtiden er desværre flere end svarene.
92 procent af brugerne på folke-tidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- Noget af svaret er givet under spørgsmål 1, men jeg vil gentage, at bureaukratiet desværre vokser i større kommunale enheder, men jeg tror, at der er forskel på generationernes opfattelse af serviceniveauet. Vi, som tilhører den ældre generation og ikke er opvokset med IT, savner nok mest den nære kontakt til administrationen, og mange opfatter IT som en barriere, hvor de unge generationer bruger IT for at slippe for borgerservice og rådhuset.
Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Styrelsesloven foreskriver, at økonomiudvalget skal udarbejde et budgetforslag til 1. behandling i byrådet, og er i teorien ikke forpligtet til at høre hverken fagudvalg eller andre instanser i kommunen herunder borgerne. Da budgetfasen er kort, vil det af tidsmæssige årsager, være en umulighed, at involvere borgerne mere end det allerede sker.
Vi informerer vore medlemmer i partiforeningen ved borgermøder. Det er endvidere min erfaring, at man i nedskæringstider ikke får megen hjælp ude fra. Vi kender alle det udsagn ”selvfølgelig skal der spares, men pengene må findes et andet sted” og spørger man hvor, så er svaret, det har vi valgt jer til at finde!
Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- Det er særdeles svært at svare på, mindre end to uger efter at budgettet for 2011 er endeligt vedtaget med samlede besparelser på 165 millioner kroner, må vi lige få pusten igen!
Vi konservative gik til valg på forbedret ældrepleje, styrkelse af foreningsarbejdet og de mange frivillige ildsjæle og en folkeskole på et højt undervisningsniveau og indhold, dette vil vi arbejde på at forbedre i den resterende valgperiode, ikke via øgede skatter, men ved yderligere rationaliseringer og effektviseringer, altså mere service for de samme midler.
Det bliver hårdt arbejde, idet Guldborgsund Kommune i forvejen har et serviceniveau som ligger et godt stykke under landsgennemsnittet.
