Et bredt flertal i Folketinget vil gøre op med passiv forsørgelse af unge på skatteydernes regning.
Vask trapper, puds vinduer, slå græsset eller kom i gang med at tage en uddannelse.
Sådan vil beskeden lyde på jobcentret til det stigende antal unge kontanthjælpsmodtagere, hvis de fremover vil have penge på kontoen.
Det skal nemlig være slut med at blive passivt forsørget på skatteydernes regning, mener et bredt flertal på Christiansborg. Det skriver Ugebrevet A4.
Dermed får beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) opbakning til en vigtig del af i den kontanthjælpsreform, som hun skal forhandle med partierne og med arbejdsmarkedets parter.
I kontanthjælpsreformen skal der stilles meget tydelige krav om uddannelse og job til unge på kontanthjælp, mener Mette Frederiksen. Og det bakkes op af både Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
- Enten skal kontanthjælpsmodtagere under en bestemt alder være i uddannelse eller i en eller anden form for aktivering, siger Venstres beskæftigelsesordfører Ulla Tørnæs til Ugebrevet A4.
Også den konservative arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen fremhæver, at der skal følge flere pligter og krav med en kontanthjælpsydelse.
- Vi synes ikke, det er holdbart, at over 6.000 personer har været på kontanthjælp i 10 år, siger hun.
Regeringen stiler mod at få en reform forhandlet på plads inden finansloven for 2013 skal være færdig i september.
I 2008 fik 31.443 unge under 30 år kontanthjælp, mens det samme tal i slutningen af 2011 var steget til 47.696 kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Det svarer til, at hver tyvende unge sidste år hævede kontanthjælp.
/ritzau/