Venstre vil skærpe kravene for hvor mange DSB-tog, der må være forsinket og aflyst, selvom DSB har haft problemer de seneste 10 år.
På trods af at DSB har haft store problemer med at leve op til de målsætninger for forsinkelser og aflysninger af tog, der har været fastsat i trafikkontrakterne for de seneste 10 år, skal kravene skærpes.
Sådan lyder det fra Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.
- Jeg synes ikke, målene er for ambitiøse, og der er nogle af dem, vi overvejer at skærpe. Køreplanen er et løfte til passagererne, og det skal holdes, ellers skal det have konsekvenser, siger Kristian Pihl Lorentzen.
En opgørelse, som Ritzau har lavet på baggrund tal fra DSB, viser, at selskabet kun har nået hver fjerde af de opstillede mål, når man opgør dem på årsbasis.
Ikke et eneste år kunne DSB holde omfanget af aflyste tog under aftalte niveau i fjern- og regionaltogstrafikken.
På S-togsområdet lykkedes det for første gang sidste år.
Til gengæld har DSB på begge områder overholdt grænsen for andelen af forsinkede tog i de tre seneste år.
Hos DSB erkender man den manglende punktlighed, men påpeger, at kun 30 procent af forsinkelserne var DSB's skyld. De øvrige skyldtes fejl på infrastrukturen eller eksterne hændelser som personpåkørsler eller bombetrusler.
Kristian Pihl Lorentzen medgiver, at en del af præcisionsproblemerne skyldes forhold, der er uden for DSB's kontrol, men han kræver dog alligevel forbedringer.
- Vi skal sikre, at målene bliver overholdt, og vi vil udstyre passagererne med skærpede rettigheder til kompensation, når toget kommer for sent eller er aflyst, erklærer han.
Enhedslisten trafikordfører, Henning Hyllested, er skeptisk over for tanken om strammere krav.
- Man udsender et forkert signal til passagererne, hvis man udstikker en målsætning, som man ikke kan leve op til, påpeger han.
Inden længe skal Folketingets partier forhandle om nye trafikkontrakter, som blandt meget andet skal fastsætte de fremtidige mål for forsinkelser og aflysninger.