Annonce
Politik

Wammen svarer på baglandskritik: Ikke flere penge til kommuner

Finansminister Nicolai Wammen (S) er lørdag i Aalborg, hvor Socialdemokratiet holder årsmøde, alt imens uroen ulmer i baglandet, hvor der er kritik af planerne om skattelettelserne, mens kommunerne sparer. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
S-kritik af skattelettelser, når kommuner sparer, får ikke Nicolai Wammen til at ændre regeringens planer.

Den seneste tids kritik fra både socialdemokratiske borgmestre og byrådsmedlemmer af regeringens planlagte skattelettelser, mens kommuner må spare på velfærden, får ikke Socialdemokratiet og regeringen til at ændre kurs.

For der er ikke flere penge på vej i kommunernes budget for 2024, må man forstå på finansminister Nicolai Wammen (S) på dagen, hvor Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg starter.

Nicolai Wammen påpeger flere gange, at regeringen allerede har afsat en ekstra milliard kroner i 2024 til kommuner og regioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men risikoen for at "puste til inflationen" gør, at der ikke kan sendes flere penge af sted.

- Det er et udtryk for, at vi tager det meget alvorligt, at man i en række kommuner har en meget vanskelig budgetlægning.

- Vi har en stærk økonomi i Danmark, og vi har valgt at bruge ekstra penge på kommuner og regioner, fordi der er et behov derude, som vi er helt med på og gerne vil give en hjælpende hånd til at dække.

- Vi ved også godt, at det ikke løser alle problemerne. Det vil være forkert at påstå, men det er en håndsrækning.

Op til årsmødet har der været massiv baglandskritik af Socialdemokratiets retning.

Flere fremtrædende socialdemokratiske borgmestre har massivt kritiseret de planlagte skattelettelser for fem milliarder kroner, og I en TV2-måling svarer 198 ud af 229 socialdemokratiske byrådsmedlemmer, at regeringen bør droppe planerne om skattelettelser og i stedet bruge pengene på borgernær velfærd.

Samtidig viste en rundspørge fra Politiken fredag, at 53 af 65 deltagende kommuner i en rundspørge planlægger besparelser i 2024.

- Jeg lytter altid til den kritik, der kommer, siger Nicolai Wammen.

- Det er samtidig vigtigt at sige, at Socialdemokratiet gik til valg på både at styrke vores velfærd og give skattelettelser. Så det var et klart budskab til danskerne, at vi ønskede at give skattelettelser til folk i arbejde og ikke mindst enlige forsørgere.

Finansministeren pointerer også, at der "for hver gang vi giver én krone i skattelettelser i finansloven for 2024, så vil der være cirka 35 kroner mere til velfærd".

- Det, synes jeg, er en vigtig oplysning i en tid, hvor man kan få det indtryk, at der går mange flere penge til skattelettelser, end det rent faktisk er tilfældet.

Og så varsler Nicolai Wammen "massive investeringer" i velfærden i regeringens kommende 2030-plan.

Spørgsmål: Vi du anerkende, at i nogle kommuner, der bliver velfærden forringet i 2024?

- Jeg anerkender fuldt ud, at i nogle kommuner står man i en meget svær situation og skal træffe nogle hårde valg. Det er blandt andet derfor, vi helt ekstraordinært giver en ekstra milliard kroner til kommuner og regioner, fordi vi godt ved, det er en svær budgetlægning, de er midt i.

Spørgsmål: Vil du sige, at der i 2024 er kommuner, der får forringet velfærd. Det skal danskerne være klar på?

- Der er kommuner, der står i en meget svær situation, og det har jeg fuld respekt for.

/ritzau/

  • Regeringen fremlægger finanslovsforslag 2024
    Finansminister Nicolai Wammen (S) er lørdag i Aalborg, hvor Socialdemokratiet holder årsmøde, alt imens uroen ulmer i baglandet, hvor der er kritik af planerne om skattelettelserne, mens kommunerne sparer. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud