Annonce
Sport

Aalborgs fløjraketter blev afgørende i vigtig CL-sejr

Sebastian Barthold blev med sine hurtige fødder en vigtig figur i Aalborgs sejr over Pick Szeged. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Særligt Sebastian Barthold skilte sig ud, da Aalborg slog Pick Szeged og kom tilbage på sporet.

Aalborg Håndbold leger lidt med ilden i Champions League, men efter fire nederlag på stribe kom nordjyderne torsdag tilbage på sporet.

På hjemmebane vandt Stefan Madsens mandskab uden sygemeldte Mikkel Hansen overbevisende med 33-27 over det ungarske mandskab Pick Szeged.

Efter en forholdsvis træg start fik Aalborg styr på de fysisk stærke ungarere, som særligt i anden halvleg blev løbet over ende af nordjydernes kontraspil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fløjspillerne Sebastian Barthold og Kristian Bjørnsen blev de mest scorende Aalborg-spillere, fordi de gang på gang strøg op langs linjen og straffede de tunge modstandere.

Med sejren overhaler Aalborg netop Pick Szeged i Champions Leagues gruppespil og er nu på femtepladsen i sin gruppe.

Aalborg fik dog ikke den bedste indledning på kampen.

De fysisk stærke ungarere stod i vejen for nordjyderne, som ikke rigtig fik gang i det kontraspil, som de gerne ville praktisere.

Pick Szeged bragte sig foran 8-6, inden Aalborg for alvor fik fat i kampen.

Gæsterne begyndte at spille meget individuelt, mens Aalborg lykkedes med at skrue tempoet op.

Nordjyderne var et par niveauer bedre end ungarerne i anden halvdel af første halvleg og gik til pause med en føring på 15-11.

Aalborg blev i anden halvleg ved med at løbe med de tunge spillere fra Pick Szeged. Særligt Sebastian Barthold drog fordel af at være lynhurtigt fremme på venstre fløj, og han scorede mål på samlebånd.

I den anden ende af banen skulle Aalborg slås med den enorme stregspiller Bence Bánhidi, og det var tydeligt, at gæsterne helt bevidst søgte ham.

Når først han fik fat i bolden, kunne man som forsvarsspiller næsten lige så godt give op. Og stregspilleren blev da også det bedste ungarske våben efter pausen.

Men Aalborg havde bare et niveau mere end Pick Szeged, og når Mikael Aggefors diskede op med en af sine mange redninger, strøg fløjraketterne afsted og afgjorde sagerne.

Føringen voksede, og til sidst krakelerede gæsterne.

/ritzau/

  • Champions League herrehåndbold: Aalborg Håndbold - Pick Szeged
    Sebastian Barthold blev med sine hurtige fødder en vigtig figur i Aalborgs sejr over Pick Szeged. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud