Annonce
Sport

Amerikaner snupper major for næsen af Rory McIlroy

Wyndham Clark startede søndagen stærkt og havde efter 14. hul en føring på tre slag. Foto: Andrew Redington/Ritzau Scanpix
Kun ét slag endte med at adskille Wyndham Clark fra Rory McIlroy ved golfmajoren US Open.

Wyndham Clark vandt søndag sin første major, den 123. udgave af US Open, lige for næsen af nordirske Rory McIlroy.

Amerikaneren gik sidste runde i Los Angeles i banens par - 70 - og slutter dermed turneringen med i alt 10 under par.

Det var kun ét slag bedre end Rory McIlroy, der jagtede sin første majortitel i ni år og også gik søndagen i par.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter sidste runde indrømmede nordireren, at det efterhånden er blevet udmattende at svare på spørgsmål om sin majortørke.

- På samme tid kommer det til at være rigtig, rigtig rart, når jeg endelig vinder min næste major, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Wyndham Clarks bedste major-resultat hidtil var ifølge AFP en delt 75.-plads. Og søndagens sejr var særligt betydningsfuld for amerikaneren.

- Jeg følte, at min mor kiggede mig over skulderen i dag, sagde den 29-årige efter runden ifølge nyhedsbureauet AFP med henvisning til sin mor, der døde af kræft, da han gik på universitetet.

Han startede søndagen side om side med Rickie Fowler, der endte med at skuffe fælt.

Med syv bogeys gik Rickie Fowler runden i 75 slag, fem over par.

Wyndham Clark startede søndagen stærkt og havde efter 14. hul en føring på tre slag.

Men med Wyndham Clarks bogeys på 15. og 16. hul formåede Rory McIlroy alligevel at opretholde presset på amerikaneren.

Verdensranglistens nummer et, Scottie Scheffler, gik også søndagens runde i par og sluttede som nummer tre, to slag bag Rory McIlroy i det samlede resultat.

Den regerende British Open-mester, australske Cameron Smith, tog 4.-pladsen ved at gå søndagens runde i tre slag under par.

Næste chance Rory McIlroy har for at ende sin majortørke er til British Open i juli i Hoylake.

- Jeg kommer tættere på. Før eller siden kommer det til at ske for mig, jo mere jeg formår at komme i de her positioner, sagde han efter afslutningen på US Open ifølge Reuters.

/ritzau/

  • 123rd U.S. Open Championship - Final Round
    Wyndham Clark startede søndagen stærkt og havde efter 14. hul en føring på tre slag. Foto: Andrew Redington/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt