Annonce
Sport

Arsène Wenger får endelig ram på Jose Mourinho

Arsenals Alex Oxlade-Chamberlain fejrer sin scoring, der blev afgørende. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO

Arsenal kan gå Premier League-sæsonen i møde med selvtillid efter sejr over Chelsea i Community Shield.

Begge managere har tidligere kaldt det uden betydning.

Men det må alligevel have irriteret Arsenal-manager, Arsène Wenger, at han aldrig havde sejret i en betydningsfuld fodboldkamp over Chelsea-manager, Jose Mourinho.

Søndag fik Wenger så endelig sin historiske sejr over portugiseren i 14. forsøg, da Arsenal vandt Community Shield med en 1-0-sejr over Chelsea.

Kampen er det årlige opgør mellem det engelske mesterhold og vinderen af FA Cuppen, og den spilles på Wembley for fuld musik og signalerer, at Premier League-sæsonen er lige på trapperne.

De to London-klubber har endnu ikke forstærket sig markant i sommerens løb, hvor colombianske Radamel Falcao dog er kommet til Chelsea på en lejekontrakt efter at have haft problemer i både franske Monaco og Manchester United de senere år.

Chelsea har samtidig mistet sin mangeårige målmand Petr Cech, som fik lov at skifte til netop Arsenal, da det var småt med spilletid i Chelsea.

Falcao startede dog på bænken, og da Diego Costa trækkes med en mindre skade, var Loic Remy foretrukket i angrebet fra start. Hos Arsenal var Theo Walcotts hurtighed valgt i front i stedet for Olivier Girouds kvaliteter.

Chelsea kontrollerede kampen det første kvarter, men efter lidt mere end 20 minutter endte bolden hos Arsenals Alex Oxlade-Chamberlain.

Den tidligere Southampton-spiller snød César Azpilicueta i feltet og sparkede bolden flot op i venstre målhjørne bag Chelseas målmand Thibaut Courtois til Arsenal-føring.

10 minutter før pausen headede Chelseas Ramires et indlæg fra Remy lige over overliggeren i et opgør, hvor det var tydeligt, at sæsonen endnu ikke er oppe i fulde omdrejninger.

Arsène Wenger kunne gå til pause og lune sig med sin 1-0-føring over Mourinho, mens Falcao varmede op i Chelsea-lejren og erstattede Remy fra begyndelsen af anden halvleg.

Efter et kvarter fandt Cesc Fàbregas Eden Hazard med en stikning, men belgieren misbrugte for Chelsea, der var mest i boldbesiddelse i kampen.

Olivier Giroud erstattede Walcott med 25 minutter igen, og franskmanden fik luftet energien med to afslutninger på få minutter.

Chelsea øgede presset i kampens sidste 20 minutter, og Petr Cech var derfor i vælten i flere situationer, men Arsenal holdt føringen, og tjekken holdt buret rent i sin debut for Arsenal.

Fem minutter før tid kunne både Santi Cazorla og Kieran Gibbs have gjort det til 2-0, men de to Arsenal-spillere misbrugte begge deres chancer.

Premier League-sæsonen begynder lørdag den 8. august.

  • Arsenals Alex Oxlade-Chamberlain fejrer sin scoring, der blev afgørende. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt