Annonce
Sport

Badmintondanskere genoptager OL-jagt i Schweiz

Viktor Axelsen og Anders Antonsen ligger på nuværende tidspunkt til at sikre Danmark to nationspladser i herresingle. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Før genstarten på OL-kvalifikationen i badminton i Swiss Open har Danmark pladser i fire ud af fem kategorier.

Frys ranglisten. Spol tiden et år frem. Genstart.

Når nogle af verdens bedste badmintonspillere fra tirsdag tager hul på turneringen Swiss Open, markerer det samtidig genoptagelsen af den olympiske kvalifikation.

Den olympiske rangliste, der går under navnet "Race to Tokyo", afgør, hvem der får adgang til sommerlegene i den japanske hovedstad til sommer.

Listen har ligget i dvale i et år under coronapandemien. Siden All England i midten af marts sidste år har der kun været ganske få turneringer på programmet, og ingen af dem har haft betydning for OL-kvalifikationen.

Det bliver der lavet om på nu.

Frem til 13. juni kan spillerne samle point til OL-ranglisten i udvalgte turneringer, og før det går løs i Schweiz, ligger Danmark til at snuppe fem nationspladser:

Anders Antonsen og Viktor Axelsen i herresingle, Mia Blichfeldt i damesingle, Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup Sørensen i herredouble samt Maiken Fruergaard og Sara Thygesen i damedouble.

Slutter det sådan, er Badminton Danmark som udgangspunkt tilfreds, forklarer sportschef Jens Meibom.

Men forbundet håber også på en plads i mixeddouble, hvor Alexandra Bøje og Mathias Christiansen ligger nummer 25 på ranglisten. Der er 16 OL-billetter i mixeddouble.

- Nogle gange glemmer vi lidt, at vores plan var at få Mathias Christiansen og Christinna Pedersen med. De var nummer fem i verden og var helt sikkert kommet med. Vi blev ramt af, at Christinna valgte at stoppe sin karriere. Det er ikke lige sådan at erstatte så dygtig en spiller og skabe et nyt par, siger Meibom.

Når ranglisten lukkes 15. juni, er Danmark sikret de pladser, som spillerne har skrabet point sammen til. Men da der er tale om nationspladser og ikke individuel kvalifikation, er der op til badmintonforbundet at vurdere, hvem der i sidste ende skal sendes til Tokyo.

- Det er store beslutninger, for OL er kæmpestort. Især for dem, der ikke har været afsted før. Grundlæggende er det bærende princip, hvem vi som sportslig ledelse tror har de største muligheder for at vinde medaljer til Danmark.

- Vi skal gøre det bedste for dansk badminton. Også selv om det betyder, at nogle ikke kommer til OL, siger Jens Meibom, som dog understreger, at der næppe kommer store dilemmaer på den front frem mod OL i år.

Swiss Open er en Super 300-turnering, og derfor er der færre ranglistepoint på spil end i eksempelvis Singapore Open, der afvikles i juni.

Til gengæld har de store badmintonnationer Kina og Japan valgt at blive væk fra Schweiz, og det gør vilkårene nemmere for de danske spillere.

Sara Thygesen har på det seneste været ukampdygtig, efter at hun fik en fjerbold i øjet i januar, men hun er meldt helt klar til Swiss Open og den fortsatte jagt på ranglistepoint.

Swiss Open afholdes i Basel og varer fra tirsdag til søndag.

  • Viktor Axelsen og Anders Antonsen
    Viktor Axelsen og Anders Antonsen ligger på nuværende tidspunkt til at sikre Danmark to nationspladser i herresingle. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt