Annonce
Sport

Bale afværger nederlag for Real og bliver smidt ud

Gareth Bale blev både helt og skurk, da han med to mål sikrede uafgjort for Real Madrid, men så blev udvist med to advarsler i tillægstiden. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix

Gareth Bale blev hovedperson med to mål og to gule kort, da Real Madrid måtte nøjes med 2-2 mod Villarreal.

Mens Atlético Madrid har fået fuldt udbytte, så har FC Barcelona hakket sig i gang med sæsonen i Primera Division.

Det samme har Real Madrid, som dog undgik den helt store nedtur søndag takket være to scoringer af Gareth Bale.

Waliseren udlignede til 1-1, inden han fire minutter før tid også udlignede til slutresultatet 2-2.

Bale fejrede sin sidste scoring med to gule kort i tillægstiden, og dermed endte han med at blive udvist.

Det vil han givetvis ærgre sig over efter en sommer, hvor han på et tidspunkt så ud til at være helt ude af træner Zinedine Zidanes trup, og nu pludselig agerede redningsmand og sikkert kort.

Atlético Madrid hev en 3-2-sejr i land hjemme over Eibar tidligere søndag, og dermed topper Atlético ligaen med ni point.

Real Madrid er fire point efter, mens Barcelona er fem point efter Atlético i tabellen.

Der var blot spillet 12 minutter, da Real Madrid kom bagud.

Real-keeper Thibaut Courtois halvklarede en afslutning, og bolden røg ud til Gerard Moreno, der sparkede den i nettet og hjemmeholdet foran 1-0.

Gæsterne var derfor på jagt efter mål, men Real måtte vente helt til tillægstiden i første halvleg, før Bale udlignede.

Det skete på forarbejde af Daniel Carvajal, som fandt Bale i helt fri position, så waliseren blot skulle sende bolden i mål ganske nemt.

I anden halvleg var Real dominerende og fik en scoring underkendt af VAR, men gæsterne kom igen i modvind, da hjemmeholdet bragte sig foran et kvarter før tid, da Moisés Gomez scorede tæt foran mål.

Bagud 1-2 brød Luka Modric et angreb og iværksatte et kontraløb, og bolden endte fire minutter før tid hos Bale.

Han tog et træk ind i banen og sparkede fladt bolden i mål til 2-2, inden Bale så kort efter modtog to advarsler.

Tidligere søndag var Atlético bagud 0-2 efter 20 minutter, inden unge Joao Felix scorede sit første ligamål for klubben og reducerede efter 27 minutter.

Den 19-årige portugiser blev hentet i Benfica, da Atlético mistede Antoine Griezmann denne sommer.

I anden halvleg udlignede Vitolo, inden forløsningen kom i det sidste minut, da Thomas brød igennem og sikrede sejren, som skabte yderligere afstand til både Barcelona og Real Madrid.

  • FBL-ESP-LIGA-VILLARREAL-REAL MADRID
    Gareth Bale blev både helt og skurk, da han med to mål sikrede uafgjort for Real Madrid, men så blev udvist med to advarsler i tillægstiden. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning