Annonce
Sport

Bjørn ser pensionen nærme sig og vil forene golfsporten

Sidste år var Thomas Bjørn kaptajn for Europas Ryder Cup-hold, der slog USA i Frankrig. I det daglige kæmper kontinenterne også mod hinanden i golfsporten, og 48-årige Bjørn vil gerne forene sporten i kampen mod andre sportsgrene. (Arkivfoto) Foto: Carl Recine/Reuters

Thomas Bjørn gør sig tanker om tiden efter golfkarrieren og vil bruge tiden på at løse sportens udfordringer.

Danmarks mest vindende golfspiller, Thomas Bjørn, kan så småt begynde at se enden på en lang karriere i verdenstoppen.

Den 48-årige dansker, der har vundet 15 turneringer på European Tour, har dog ikke tænkt sig at slippe sporten. I stedet vil han arbejde på at forene golfsporten, der bekriger hinanden på verdensplan.

- Jeg er 48 år gammel, og jeg skal lave noget, når jeg stopper med at spille golf.

- Vi er heldige i den her sport, at vi kan blive ved med at spille, og jeg har ikke nogen plan om at stoppe, men jeg ser i øjeblikket på, hvad der er af muligheder for at præge tingene inden for golfsporten.

- Jeg skal vurdere, hvordan mine næste 10-15 år ser ud. På et eller andet tidspunkt siger kroppen stop til at spille, og så gør hjernen det også, siger Thomas Bjørn.

En forstuvet ankel efter et forkert tråd på en kantsten for to uger siden betyder, at venstrefoden er pakket ind, og at han ikke deltager i denne uges Made in Denmark i Himmerland.

Thomas Bjørn er alligevel til stede og holder møder med folk fra turneringen, European Tour, Dansk Golfunion og mange andre.

Når han en dag indstiller karrieren, så har han ikke tænkt sig at slappe af hjemme i sofaen eller baghaven, som han udtrykker det.

Han vil fortsat forsøge at involvere sig, da han fremadrettet ser store udfordringer. Han mener, at golfsporten risikerer at blive mast af andre sportsgrene, fordi den er splittet op i mange mindre tours.

- Golfsporten bliver nødt til at se på sig selv på verdensplan. Hvis man ikke prøver at bringe alting sammen på en bedre måde, så får man nogle store problemer i fremtiden.

- I dag er der syv-otte tours i verden, hvor PGA Touren i USA er langt den største.

- Alle de her forbund og enheder kæmper en kamp mod hinanden internt i sporten i stedet for at kæmpe mod andre sportsgrene, siger Bjørn og nævner tennis som et forbillede, som golfen kunne lære af.

Her indgår de professionelle tennisturneringer i den samme tour, ATP hos herrerne og WTA hos kvinderne, med turneringer i hele verden i en fælles kalender.

I golfsporten foretrækker de bedste spillere - også de europæiske - ofte PGA Touren i USA, og det har en slagside for turneringer i Europa og andre verdensdele.

- For de bedste golfspillere er den største kamp at få et program til at passe.

- Det så man sidste år i Sverige, hvor Henrik Stenson og Alex Noren ikke kom hjem og spillede den eneste turnering, der er i Sverige, siger han.

Bjørn mener, at den slags prioriteringer er skidt for udviklingen af sporten.

Hvis de bedste danske spillere tog samme beslutning og ikke længere kom hjem og deltog i Made in Denmark, ville turneringen, der har seks år på bagen, måske forsvinde.

- Hvis vi løber ind i samme problem i fremtiden med Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, hvis de spiller i USA, så er det et kæmpe problem for den her turnering.

- Så man er nødt til at finde løsninger. Made in Denmark er utrolig vigtig for golfsporten i Danmark, og for at sporten kan blive ved med at vokse.

- Spiller de bedste danskere ikke, så har vi et problem, og det gider sponsorerne heller ikke, vurderer Bjørn.

  • The 2018 Ryder Cup
    Sidste år var Thomas Bjørn kaptajn for Europas Ryder Cup-hold, der slog USA i Frankrig. I det daglige kæmper kontinenterne også mod hinanden i golfsporten, og 48-årige Bjørn vil gerne forene sporten i kampen mod andre sportsgrene. (Arkivfoto) Foto: Carl Recine/Reuters
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen