Louise Burgaard svigtede ikke, da alt ansvaret blev lagt på hendes skuldre i de sidste sekunder mod Rumænien.
Alles øjne hvilede på Louise Burgaard, da det danske kvindelandshold bagud 28-29 mod Rumænien skulle sætte det sidste angreb op otte sekunder før tid.
Men den 22-årige bagspiller stod for presset, fandt Susan Thorsgaard med en velovervejet aflevering, og så reddede Danmark et point, der kan vise sig meget værdifuldt.
Burgaard erkender dog, at situationens alvor ikke gik sporløs hen over hende.
- Man sidder der på bænken og ved, det hele skal afgøres nu. Nogle gange er det sværere at have flere valgmuligheder end én, men jeg tog heldigvis den rigtige beslutning.
- Først tænkte jeg, at jeg skulle skyde, men så så jeg, at Susan var fri, og hun scorede. Men jeg har sjældent haft så mange sommerfugle i maven og jeg rystede længe efter, siger Louise Burgaard.
- Man ved, at det er sådan noget, der afgør, om man får et point eller ej, og den var godt nok hård. Men det var også fedt, man føler virkelig, man lever, forklarer hun.
Der blev jublet i det danske omklædningsrum bagefter, men Burgaard er alligevel ikke helt tilfreds med uafgjort mod rumænerne.
- Forskellen mellem nederlag og uafgjort er kæmpestor. Vi lagde os ikke ned, og jeg er megastolt af, at vi kom tilbage.
- Men det er en lidt mærkelig følelse at stå med bagefter, for vi kunne have spillet bedre, og vi skulle have haft to point i denne kamp, siger Louise Burgaard.