For mange fejl og for mange ting, der ikke fungerede, lyder dommen fra Stine Jørgensen efter tysk dukkert.
Mulighederne var der. Adskillige af slagsen endda. Men det danske kvindelandshold i håndbold savnede igen effektivitet og afklarethed i de afgørende situationer og tabte 25-26 til Tyskland ved VM.
Danskerne misbrugte stribevis af chancer. Det kostede muligheden for point, og det er anfører Stine Jørgensen ikke bleg for at erkende.
- Vi havde chancen for at komme ind i kampen, men var ikke skarpe nok igen. Jeg kan ikke beskrive, hvor frustrerende det er.
- Jeg tror, man skal stå inde på gulvet for helt at forstå, hvor meget nerve der er i sådan en kamp.
- Man vil så inderligt gerne stå godt i forsvaret og sætte bolden i kassen. Men det er dæleme også svært, og vi kæmper lidt med det lige nu, siger Stine Jørgensen.
Den erfarne Odense-spiller var en af flere danskere, der havde svært ved at finde opskriften mod den tyske målvogter. Jørgensen brugte otte forsøg til sine tre scoringer.
- Nogle ting var gode, men der var lidt for mange ting, som ikke fungerede. Bolde, der ikke blev sat i kassen og for mange fejl, siger hun om sin egen præstation.
Hun mener, at de brændte chancer efterhånden satte sig i spillerne.
- Det er en meget naturlig reaktion, når man halter lidt efter og kan mærke, at boldene ikke bare lige glider ind.
- Jeg ved ikke, om det er nervøsitet. Det er nok en frustration, for man vil så gerne lykkes, og der kom mere og mere på spil, jo længere vi kom hen i kampen. Det er bare svært at håndtere, siger Stine Jørgensen.
Der venter et stort arbejde med at få genrejst humøret, men næste kamp mod Brasilien venter allerede onsdag.
- Vi hænger på og gør mange ting rigtigt, hvor vi sidste år slog op i banen. Lige nu kæmper vi med tekniske fejl og med at få bolden i kassen. Jeg tror, det er noget mentalt. Vi kommer jo i de rigtige løbebaner.
- Vi skal også passe på, at det ikke bliver alt for sort/hvidt, når vi kommer tilbage til hotellet, så det hele bliver pis og papir. For det er det jo ikke, siger Stine Jørgensen.