Annonce
Sport

Danske håndboldherrer udraderer miniputnationen Finland

Emil Jakobsen blev kampens topscorer, da Danmark bankede Finland i EM-kvalifikationen. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Danmark var hård ved Finland, da de to nationer søndag mødtes i den sidste kamp i EM-kvalifikationen.

Der var ikke så meget at rafle om, da det danske herrelandshold i håndbold søndag tog imod Finland i den sidste kamp i EM-kvalifikationen.

Gæsterne fik ikke et ben til jorden i Aarhus og blev udraderet noget så eftertrykkeligt. Danmark, som havde flere nye folk med, vandt med 46-24.

Sejren betyder, at Danmark konsoliderer sin førsteplads i gruppen. Nikolaj Jacobsens tropper slutter kvalifikationen med ti point og er allerede sikret en plads ved EM i 2022.

Der trækkes lod til EM torsdag i den kommende uge.

Fløjspiller Emil Jakobsen blev kampens topscorer med ti kasser.

- Det var dejligt at få en masse spilletid og score en masse mål, siger Emil Jakobsen, som trods storsejren havde ros til overs for modstanderne.

- Jeg synes, de spillede fornuftig håndbold, og det kan godt være lidt svært at spille mod dem, fordi man ikke kender nogen af deres spillere. De har en rigtig god skytte og flere fintestærke spillere. Man skal have respekt for dem.

Mødet med miniputnationen gav plads til, at flere unge folk fik landsholdsdebut. Aaron Mensing fra TTH Holstebro og Mads Hoxer fra Mors-Thy Håndbold havde sågar fundet vej til startopstillingen.

De to viste fornemme takter i løbet af de første 30 minutter og bidrog begge med flere træffere.

Jacob Holm styrede angrebsspillet med manér, og ude på venstre fløj markerede Emil Jakobsen sig på finurlig og scoringssikker vis.

I kassen var formstærke Emil Nielsen stærkt kørende og holdt finnerne fra fadet ved flere lejligheder.

Gæsterne havde svært ved at sætte noget som helst sammen, og da Emil Jakobsen allerede efter ni minutter scorede danskernes tiende mål til 10-4, var det nærmest allerede afgjort.

Scoringskadencen holdt ikke helt halvlegen ud, men Danmark gik til pause med en føring på 24-11.

Undervejs i opgøret fik også Jacob Lassen fra Bjerringbro-Silkeborg og Emil Lærke fra GOG landsholdsdebut, og de fik begge nettet til at blafre.

Jacob Holm fortsatte med at sætte det danske spil fornemt op, og selv med nye folk omkring sig fungerede det fortsat rigtig fornemt.

- Vi sørgede for, at det ikke blev sådan en slatten halvleg - vi holdt højt niveau hele vejen, siger Emil Jakobsen.

I målet var Kevin Møller kommet ind, og han sørgede for, at Finland midtvejs i anden halvleg kun havde scoret tre gange efter pausen. Stillingen var på det tidspunkt 36-14.

I slutningen af opgøret gik gassen dog en smule af ballonen, men Danmark sikrede sig altså en stor sejr i den sidste kvalifikationskamp.

  • Herrehåndbold EM-kval: Danmark - Finland
    Emil Jakobsen blev kampens topscorer, da Danmark bankede Finland i EM-kvalifikationen. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik