Annonce
Sport

Dansker misser etapesejr i Giroen efter langt udbrud

Joe Dombrowski jubler her kort før målstregen på tirsdagens Giro-etape. Foto: Dario Belingheri/Ritzau Scanpix

Christopher Juul-Jensen var længe i spil til en etapesejr, men Joe Dombrowski vandt 4. etape i Giroen.

Christopher Juul-Jensen (BikeExchange) var længe i spil til den største triumf i karrieren, men han lykkedes ikke med at fuldføre angrebet på en etapesejr i Giro d'Italia.

Med fire kilometer tilbage blev Juul-Jensen og udbryderkollegaen Rein Taaramäe (Wanty) hentet af Alessandro De Marchi (Israel Start-Up Nation) og Joe Dombrowski (UAE), og sidstnævnte endte med at snuppe sejren på løbets 4. etape.

Det var Dombrowskis fjerde professionelle sejr i karrieren - og amerikanerens klart mest prestigefyldte sejr.

Alessandro De Marchi, der blev nummer to på etapen, overtager løbets lyserøde førertrøje. Han har 22 sekunder ned til Dombrowski i den samlede stilling.

Det var den første deciderede bjergetape i årets Giro d'Italia, og de 187 kilometer fra Piacenza til Sestola blev kørt under vanskelige vejrforhold. Størstedelen af dagen regnede det, hvilket kun gjorde nedkørslerne vanskeligere.

Tidligt kørte et stort udbrud med 22 ryttere afsted, og Christopher Juul-Jensen var blandt de mange håbefulde ryttere.

Der var stadig omkring 70 kilometer til mål, da det lykkedes for danskeren at slippe væk sammen med de to Wanty-ryttere Rein Taaramäe og Quinten Hermans.

Med 45 kilometer til mål blev trioen til en duo, da Hermans faldt fra. Forspringet ned til den store forfølgergruppe lød på cirka to minutter, mens afstanden til feltet var hele otte minutter.

Siden skrumpede afstanden, men førerduoen havde stadig et minut ned til forfølgerne, da de tog hul på den afsluttende kategori 2-stigning Colle Passerino med under syv kilometer til målstregen.

Bagfra kom Alessandro De Marchi (Israel Start-Up Nation) og Joe Dombrowski (UAE) dog buldrende, og med fire kilometer tilbage var førerduoen blevet til en kvartet, men kun kortvarigt.

Juul-Jensen og Taaramäe kunne ikke følge med deres nye venner, og i stedet endte Dombrowski altså med at tage sig af etapesejren, da amerikaneren kørte alene over målstregen med en sejrsmargin på 13 sekunder.

Da sejren var ude af syne, sparede Juul-Jensen på kræfterne og sluttede etapen på en tiendeplads.

Christopher Juul-Jensen ses her under 1. etape af årets Giro d'Italia. Tirsdag var han tæt på succes på 4. etape. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
  • CYCLING-ITA-GIRO-2021
    Joe Dombrowski jubler her kort før målstregen på tirsdagens Giro-etape. Foto: Dario Belingheri/Ritzau Scanpix
  • Giro d''Italia
    Christopher Juul-Jensen ses her under 1. etape af årets Giro d'Italia. Tirsdag var han tæt på succes på 4. etape. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik