Annonce
Sport

DBU er isoleret i Fifa: Mange undrer sig over vores kritik

Jesper Møller og Gianni Infantino talte sammen før Danmarks kamp mod Frankrig ved VM i Qatar. (Arkivfoto). Foto: Lee Smith/Reuters
Formand Jesper Møller fortæller, at mange andre lande undrer sig over DBU's kritik af Gianni Infantino.

Det var ikke engang nødvendigt at stemme.

Gianni Infantino har så stor opbakning i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), at han torsdag blev genvalgt som præsident uden modkandidat.

Derfor var stemmeurnerne gemt væk, og schweizeren fik stående applaus af delegationerne fra langt størstedelen af de 208 medlemslande, der havde taget turen til Fifa-kongressen i Rwandas hovedstad, Kigali.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så var han ellers klar til fire år mere på præsidentposten.

I delegationen fra Dansk Boldspil-Union (DBU) havde formand Jesper Møller og administrerende direktør Jakob Jensen besluttet sig for ikke at klappe. Under VM i Qatar slog DBU nemlig fast, at man ikke bakker op om Infantino.

- Jeg har det sådan, at hvis man er demokrat, så anerkender man og viser respekt, når en kongres har valgt en præsident. Så vi rejste os naturligvis op, men vi var ikke indstillede på at klappe, for hvis vi skulle have stemt, ville vi ikke have stemt for ham, siger Jesper Møller på et videopressemøde.

Kun en håndfuld andre lande fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) undlod at klappe af den genvalgte præsident, og det er ganske sigende for, hvordan det er at være dansk delegation til en Fifa-kongres.

- Det er ikke mange, jeg møder, der er kritiske over for Infantino. Der er mange, der har spurgt mig, hvorfor vi er så kritiske, siger Jesper Møller.

Mens Norges fodboldpræsident, Lise Klaveness, i de seneste dage, uger og måneder har været meget åbenmundet i sin kritik af Gianni Infantino, har DBU-formanden været anderledes usynlig.

Men det er ikke, fordi han ikke fortsat holder fast i sin utilfredshed med schweizeren, der har enorm opbakning i langt størstedelen af verden.

- Men vi skal også videre. Vi er nogle få lande, der står isoleret og alene i vores kritik. Selv i Norden er der nogen, der har givet Infantino en støtteerklæring. I Uefa har mindst 45 af 55 lande afgivet en støtteerklæring.

- Derfor er vi på et tidspunkt nødt til at erkende, at nu kan vi ikke gøre mere. Nu er han genvalgt, og så må vi ud fra en demokratisk synsvinkel gå i dialog. Det er alles holdning, siger Jesper Møller.

Helt konkret er DBU utilfreds med Infantino, fordi han i de seneste år har lanceret en række forslag, som den danske union slet ikke er enig i.

- Det startede med, at vi ikke kunne få at vide, hvordan turneringerne ser ud for kvinder, mænd og klubber. Så kom der pludselig et forslag ind fra siden om VM hvert andet år, en stor og jævnligt afholdt klubturnering, og så har der været nogle utilfredsstillende episoder ved VM i Qatar, siger Jesper Møller.

Det er altså flere episoder, der har udløst den danske utilfredshed, og Jesper Møller fortæller, at han i meget klare vendinger over for Gianni Infantino har gjort det klart, hvad han mener om ham.

Men hvorfor finder DBU og de andre utilfredse lande så ikke bare en kandidat, der kan tage kampen med Infantino? Det er der et kort svar på.

- Det er simpelthen håbløst, siger Jesper Møller, inden han dog uddyber.

- Det er umuligt at finde nogen. Der er jo ingen, der vil stille op og få fem stemmer, mens præsidenten så får 200.

- Infantino skal miste opbakning i løbet af de næste fire år, for at vi kan overbevise nogen om, at det er en god idé. Ikke ret mange vil stille op til et nederlag, siger Jesper Møller.

Gianni Infantino blev valgt som præsident på en ekstraordinær kongres i 2016, efter at Fifa havde været igennem en periode med flere skandaler.

Han blev genvalgt i 2019 og altså igen i år, hvor han samtidig præsenterede et rekordstort økonomisk resultat, som er til gavn for mange små forbund.

Fifa-præsidenter kan sidde i tre perioder, men fordi Infantino første gang blev valgt på en ekstraordinær kongres, så gør han meget ud af at understrege, at han først nu går i gang med sin anden periode som præsident.

Derfor er det svært at forestille sig, at Infantino ikke er på stemmesedlen igen om fire år, hvis der da overhovedet skal stemmes om det.

/ritzau/

  • Fifa World Cup Qatar 2022 - Group D - France v Denmark
    Jesper Møller og Gianni Infantino talte sammen før Danmarks kamp mod Frankrig ved VM i Qatar. (Arkivfoto). Foto: Lee Smith/Reuters
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik