Annonce
Sport

Djokovic slår Sinner og vinder sæsonfinalen i tennis

Serbiske Novak Djokovic spillede sublim tennis, da han vandt finalen ved ATP Finals over italieneren Jannik Sinner i Torino søndag aften. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Trods et hjemmepublikum i ryggen kunne Jannik Sinner ikke stille meget op mod Novak Djokovic i finalen.

Tennis er et forunderligt spil, hvor der ikke er langt fra succes til fiasko.

Det kan Novak Djokovic skrive under på efter søndagens triumf ved ATP Finals - sæsonfinalen i tennis for årets bedste spillere.

Novak Djokovic gik kun videre fra gruppespillet i ATP Finals på grund af Jannik Sinners sejr over Holger Rune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag kvitterede den serbiske verdensetter ubarmhjertigt for den tjeneste ved at besejre Sinner i finalen med cifrene 6-3, 6-3.

Dermed nåede Djokovic op på syv ATP Finals-titler, og det er rekord. Inden søndagens finale delte Djokovic rekorden med legenden Roger Federer, der nåede at vinde sæsonfinalen seks gange.

Sinner gjorde, hvad han kunne foran det italienske hjemmepublikum i Torino, men han havde ikke kvaliteten til at kunne true Djokovic.

Tidligere i turneringen artede gruppespillet sig således, at Sinner kunne have sendt Djokovic ud, hvis han tabte den tredje og sidste gruppekamp mod Holger Rune.

I det tilfælde var Sinner gået videre sammen med Rune. Men Sinner kæmpede trods rygsmerter for hver en bold og vandt over Rune i tre sæt, og dermed gik Djokovic videre sammen med Sinner.

Inden finalen havde Sinner, der er nummer fire i verden, vundet samtlige sine fire kampe i turneringen. I gruppespillet vandt den 22-årige formstærke italiener i tre sæt over Djokovic.

I søndagens finale var rollerne byttet om, og Djokovic havde som så ofte før indstillet sigtekornet efter trofæet.

I et næsten fejlfrit første sæt brød Djokovic sin modstander en enkelt gang, og det skulle vise sig at være mere end rigeligt til at tage sættet.

Undervejs i første sæt blev Djokovic kun noteret for to uprovokerede fejl.

Sinner virkede både rystet og modløs, da han straks blev brudt i andet sæt og kom bagud 0-2 i partier uden at have vundet et eneste point.

I det tredje parti havde Djokovic tre breakmuligheder, men Sinner fandt noget moral og skarphed i slagene og reducerede til 1-2 i stedet for at komme bagud 0-3.

Pludselig var der mere fightervilje at spore hos den udtryksløse Sinner, men det kom for sent.

Djokovic afværgede selv to breakbolde i egen serv og sørgede for, at der ikke kom balance i regnskabet i andet sæt.

Sinner blev ved med at kæmpe og holde serv med besvær. Det var bare ikke nok. Skaden var sket. Og det italienske comeback udeblev.

36-årige Djokovic kunne efter en time og tre kvarters spil række armene i vejret i endnu en triumf på tennisbanerne.

Tidligere i år har Djokovic vundet både Australian Open, French Open og US Open. Dermed overtog han rekorden for flest grand slam-titler fra Rafael Nadal. Djokovic er oppe på 24 grand slam-titler, mens Nadal har 22.

/ritzau/

  • TOPSHOT-TENNIS-ITA-ATP-FINALS
    Serbiske Novak Djokovic spillede sublim tennis, da han vandt finalen ved ATP Finals over italieneren Jannik Sinner i Torino søndag aften. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud