Dopingsnydere har fri bane i kriselukket land

Hvis der findes danske sportsfolk, der er fristet af at bruge doping, har de stort set frit spil i disse uger.

I lighed med kollegerne i en lang række andre lande har Anti Doping Danmark reelt stoppet kontrollen, så længe befolkningen er underlagt restriktioner for at bekæmpe spredningen af coronavirus.

- Vi tester ikke. Det må vi være ærlige at sige, siger Anti Doping Danmarks direktør, Michael Ask.

- Når myndighederne pålægger en fysisk afstand mellem folk, er det svært at retfærdiggøre at teste videre, som om intet var hændt. Det er der stort set ingen, der gør i den vestlige verden lige nu, siger han.

Selv om alle store sportsbegivenheder er aflyst i den kommende tid, betyder det ikke, at sportsfolk ikke kan profitere af at tage doping.

Studier viser, at effekten af anabolske steroider kan ses flere år efter, at man er stoppet med at tage dem. Også bloddoping med epo kan være til gavn uden for konkurrence.

- Hvis man tager det, og man træner hårdt, så vil træningsudbyttet alt andet lige være større, siger Andreas Breenfeldt Andersen, der blandt andet forsker i mikrodoping og bloddoping og er i gang med en ph.d. ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Mandag forlængede de danske myndigheder lukningen af store dele af landet frem til 13. april. Indtil da kommer dopingkontrollanterne som udgangspunkt ikke på besøg hos atleterne.

- Jo længere tid det varer, jo mere ødelægger det vores planlægning, siger Michael Ask, der i stedet varsler mere omfattende kontrol, når landet igen er i normaltilstand.

- De test vi ikke laver nu, dem kan vi gemme, så vi kan lave tættere og mere intensiv testning, når vi kommer ud på den anden side af det her.

Det er dog ikke alt, der vil kunne opdages, selv hvis kontrollanterne ringer på døren hos en dopingsnyder i samme øjeblik, der er grønt lys.

Forskning indikerer, at epo i selv meget små doser har effekt, og sporene af det forbudte stof er hurtigt ude af kroppen igen.

- Der er helt sikkert nogle ting, som ikke vil kunne spores, siger Andreas Breenfeldt Andersen.

- Hvis du tager en lille mængde epo, og du ikke tager det særligt længe, så skal antidopingmyndighederne være virkelig dygtige for at opdage det. Det er et spørgsmål om mængden, og hvor længe man bruger det, siger han.

Også den mere klassiske bloddoping, hvor atleten tapper blod for senere at føre det tilbage i kroppen i små mængder kan være vanskelig at kontrollere uden jævnlige test.

Anti Doping Danmark kræver fortsat, at sportsudøverne i den såkaldt prioriterede testgruppe indsender whereabout-oplysninger, så der er kontrol med, hvor de opholder sig.

- Vi opretholder en teoretisk mulighed for, at vi kan teste i særlige situationer. Men der skal være gode grunde til det. Det er svært for mig at sige, præcis hvad grunden skulle være, siger Michael Ask.

- Der skal være en særlig mistanke eller nogle særlige efterretninger, der peger på, at nogen er i gang med noget, de ikke skulle være. Så kan vi måske nok overveje at gøre det.

Derudover er der blot tilbage at håbe, at de danske sportsfolk ikke bliver fristet til ulovligheder i den noget usædvanlige situation.

Anti Doping Danmark-direktøren fastslår, at han "ikke er vildt nervøs".

- Min tillid til topatleter i Danmark generelt er faktisk ret stor. De 80-90 stykker, der er i vores whereabout-system, kender vi ret godt. Vi tester dem ofte, og vi kender deres trænere.

- Jeg kan kun håbe, at de er så godt opdraget i vores uddannelsessystem, at de ikke falder for fristelsen til at snyde, bare fordi der er et vindue lige nu, siger Michael Ask.

Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) advarer potentielle snydere om, at de ikke slipper godt fra ulovligheder.

- Hvis du udnytter situationen til at snyde os, vil vi fange dig, og vi vil udelukke dig fra sport, siger Wada-præsident Witold Banka ifølge Reuters.