Annonce
Sport

Dreyer og co. kæmper sig videre i Conference League

Anders Dreyer har været flyvende for Anderlecht siden skiftet fra FC Midtjylland, men kom ikke på måltavlen torsdag. Foto: Yves Herman/Reuters
Med en sejr efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence gik Anderlecht videre i Conference League.

Danskerklubben Anderlecht er klar til ottendedelsfinalerne i Conference League.

Torsdag gik klubben, der har Anders Dreyer i spillertruppen, Brian Riemer som cheftræner og Jesper Fredberg som fodbolddirektør, videre efter en dramatisk kamp mod Ludogorets fra Bulgarien.

Der skulle således forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence til, før det stod klart, hvem der skulle avancere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anderlecht førte 2-1 efter den ordinære spilletid, og det stod der også efter 120 minutter.

Ludogorets vandt den første kamp 1-0, og Anderlecht var derfor tvunget til som minimum at være foran efter 90 minutter for at holde liv i håbet om at gå videre.

Anderlecht fik en god start. Efter cirka 13 minutter stod der 1-0, efter at Ludogorets' Franco Russo fik vinklet bolden i eget net.

Derefter skulle der gå en lille time, før det begyndte at se rigtig godt ud for belgierne. Yari Verschaeren fik sendt bolden i mål, selv om afslutningen ramte gæsternes målmand, Sergio Padt.

Nu stod Anderlecht med billetten videre, men Ludogorets fik hurtigt hevet hjemmeholdet ned på jorden igen.

Brasilianske Igor Thiago prikkede bolden ind til 1-2, og så stod det lige i den samlede stilling.

Det blev det altså ved med. Også efter 30 minutters forlænget spilletid, og så skulle det afgøres fra 11-meterpletten.

Her startede Ludogorets med at brænde, hvorefter Anderlechts Lior Refaelov med en såkaldt "Panenka" scorede.

Generelt kørte det slet ikke for gæsterne. Andet og tredje forsøg blev også brændt, og så sendte Yari Verschaeren Anderlecht videre med en fuldtræffer. Anders Dreyer fik ikke mulighed for at sparke.

I Europa League gik Juventus videre til ottendedelsfinalerne med en sejr på 3-0 over Nantes.

Den argentinske verdensmester Angel Di Maria blev den helt store helt med et hattrick. Det ene mål blev scoret på straffespark. Den første kamp mellem de to hold var endt 1-1.

/ritzau/

  • Europa Conference League - Play-Off Second Leg - Anderlecht v Ludogorets Razgrad
    Anders Dreyer har været flyvende for Anderlecht siden skiftet fra FC Midtjylland, men kom ikke på måltavlen torsdag. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud