Annonce
Sport

Ekspert: United må justere spillestil uden Eriksen

Christian Eriksen er ukampdygtig i de kommende måneder. Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
Der er ingen oplagt arvtager for en skadet Christian Eriksen i Manchester United, mener Martin Jørgensen.

Manchester United kommer til at savne Christian Eriksens evner som playmaker i de kommende måneder, hvor fynboen er ukampdygtig grundet en ankelskade.

Eriksen er blevet et vigtigt bindeled på holdets midtbane og en del af forklaringen på, at Manchester United blander sig i toppen af Premier League.

Det siger tidligere landsholdsspiller og nuværende Premier League-ekspert på TV3 Sport Martin Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et slag for United, hvis de håber på at spille med om de helt sjove pladser. Eriksen har været den spiller, som de andre på holdet har søgt i opspillet. Han er gået ned i banen ved siden af Casemiro for at modtage bolden og sætte spillet derfra.

- Eriksen er utrolig boldsikker, og han er god til at holde gang i spillet i et højt tempo og samtidig vente på, at den rigtige mulighed opstår. United har ingen andre med de samme evner.

- De kommer til at mangle den "Pirlo-agtige" playmaker, der sætter spillet. så nu skal Manchester United nok justere måden at spille på en smule, og så er der andre, der skal træde i karakter, siger Martin Jørgensen.

Han peger på Fred som den mest naturlige afløser for Eriksen, idet den brasilianske motor flere gange er blevet skiftet ind i stedet for danskeren i Uniteds kampe. Brasilianeren er dog knap så dygtig i offensiven som danskeren.

- Det bliver en anden spillertype, som kommer til at afløse Eriksen, og det kommer også til at betyde, at bredden bliver dårligere - det er en kædereaktion. For hvis nu Fred spiller og skal skiftes ud, så vil afløseren for ham være på et endnu lavere niveau, siger Martin Jørgensen.

Eriksen blev skadet i lørdagens FA Cup-kamp mod Reading. Han forventes tidligst at kunne komme i kamp igen i slutningen af april.

Eriksen skiftede til United forud for sæsonen. Han har scoret to mål og lavet ni måloplæg i 31 kampe på tværs af alle klubturneringer i denne sæson.

- Han er en nøglespiller for holdet. Antallet af spilleminutter og udbyttet af dem taler for sig selv.

- Man kan ikke diskutere, om han har gjort det godt i United, for det har han. Og man skal heller ikke diskutere, om han tog et klogt klubvalg i sommer, for det gjorde han, siger Martin Jørgensen.

Foruden at misse store dele af forårssæsonen går Eriksen også glip af fodboldlandsholdets EM-kvalifikationskampe mod Finland og Kasakhstan i slutningen af marts.

/ritzau/

  • Manchester United Soccer
    Christian Eriksen er ukampdygtig i de kommende måneder. Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik