Annonce
Sport

Eksperter: NFL-kometer revolutionerer vital position

24-årige Patrick Mahomes fra Kansas City Chiefs blev kåret som den mest værdifulde spiller i NFL i sidste sæson, og det var tilmed i quarterbackens første fulde sæson i amerikansk fodbold. Nu er han efter en kort pause på grund af en knæskade tilbage i fuldt vigør. Foto: Justin K. Aller/Ritzau Scanpix

Patrick Mahomes og Lamar Jackson har indtaget NFL med unikke stilarter. Eksperter vurderer, at de har revolutioneret pladsen som quarterback på hver sin måde.

Med kigge-væk-finter, kast fra umulige vinkler og en raketarm har 24-årige Patrick Mahomes fra Kansas City Chiefs imponeret i NFL i de seneste år.

Og i de seneste måneder har 22-årige Lamar Jackson fra Baltimore Ravens været den quarterback, alle taler om.

De to er i gang med at revolutionere positionen som quarterback med deres præstationer i denne og sidste NFL-sæson.

Det mener Claus Elming, indehaver af NFL-hjemmesiden gulklud.dk.

- De er unge og kommet ud af college med en god ballast. De er begge i gang med at revolutionere positionen som quarterback. De fascinerer på hver sin måde.

- Vi har ikke set nogen kombinere evnen til at løbe og kaste på så fornem vis som Lamar Jackson, siger Elming.

Jackson har i denne sæson skrevet sig ind i NFL-rekordbøgerne ved at have løbet 1103 yards med bolden i de 14 første kampe.

Det er flere end Michael Vick, som havde den tidligere rekord over en fuld sæson med 1039 yards i 2006.

Elming vurderer, at Jackson i denne sæson får den MVP-pris som sæsonens mest værdifulde spiller, som Mahomes snuppede i sidste sæson.

- Hans evne til at løbe er en unik del af Ravens' angreb. Det kan ikke undgås, at han bliver ramt, men han skal undgå de unødvendige hits og løbe ud over sidelinjen fem yards tidligere en gang imellem, siger Elming.

Mahomes er en anderledes og mere konventionel quarterback med en bazooka af en kastearm.

Elming vurderer, at han kan blive en af de største gennem tiderne, hvis han holder sig fri for alvorlige skader.

- Den knægt kan komme til at slå alle rekorder - undtagen Tom Bradys ni Super Bowl-finaler og seks sejre. Det er nærmest umuligt at komme i nærheden af.

- Men ellers kan Mahomes komme til at slå alle de rekorder, der findes. Hvis han undgår skader, siger Elming.

Anton Bodilsen, cheftræner i Kronborg Knights og NFL-ekspert på Viasat, vurderer, at Mahomes kan blive bedre end Tom Brady.

- Tom Brady har været god i 17 år. Det er noget lidt andet, for han har bevist sig ved at vinde Super Bowl seks gange.

- Hvis Mahomes kan blive ved med at holde sig fri for skader, så ser jeg ikke nogen grund til, at han ikke kan blive den bedste nogensinde, siger Bodilsen.

Han kalder Mahomes for en atletisk og vanvittigt præcis quarterback, og så kan han noget specielt.

- Det, der gør ham unik, er, at han tager nogle ekstremt store chancer og slipper afsted med det.

- Der er måske nogle, der vil kunne huske Brett Favre fra Green Bay Packers, som var næsten den samme type quarterback, som tog nogle enormt store chancer. Han slap bare ikke altid afsted med dem.

- Vi har aldrig set en quarterback i NFL, som så ofte slipper afsted med nogle ting, som man normalt vil sige, at man ikke skal prøve at gøre, siger Bodilsen.

Mahomes har blandt andet en baggrund i baseball, som har hjulpet ham.

- Han kan vride sin krop i en unaturlig position. Han kan ting såsom at løbe ud mod højre sidelinje og så kaste til venstre. Det er rent teknisk vanvittigt svært at kaste præcist, når du kaster på tværs af din krop, siger han.

Den 22-årige quarterback Lamar Jackson fra Baltimore Ravens leverede senest fem kast til touchdown i den samme NFL-kamp mod New York Jets. Ravens har vundet ti kampe i træk i NFL og er med i slutspillet. Foto: Patrick Smith/Ritzau Scanpix
  • Kansas City Chiefs v Pittsburgh Steelers
    24-årige Patrick Mahomes fra Kansas City Chiefs blev kåret som den mest værdifulde spiller i NFL i sidste sæson, og det var tilmed i quarterbackens første fulde sæson i amerikansk fodbold. Nu er han efter en kort pause på grund af en knæskade tilbage i fuldt vigør. Foto: Justin K. Aller/Ritzau Scanpix
  • FILES-AMFOOT-NFL-PROBOWL-JACKSON
    Den 22-årige quarterback Lamar Jackson fra Baltimore Ravens leverede senest fem kast til touchdown i den samme NFL-kamp mod New York Jets. Ravens har vundet ti kampe i træk i NFL og er med i slutspillet. Foto: Patrick Smith/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne