Annonce
Sport

Ekstremt skuffet Ehlers: Vi tabte hovedet fuldstændigt

Landstræner Heinz Ehlers havde en frustrerende kamp i den danske boks. Foto: David W Cerny/Reuters

Landstræneren kalder første periode mod USA for et kollektivt kollaps og måtte tale dunder i pausen.

Landstræner Heinz Ehlers lægger ikke skjul på sin skuffelse over det kollaps, der ramte det danske ishockeylandshold i første periode af VM-kampen mod USA, som vandt 7-1.

Efter en god start faldt det danske hold sammen i periodens sidste halvdel, hvor amerikanerne scorede fire gange, og det har landstræneren svært ved at acceptere.

- Det er bare at være ærlig og sige, at vi kollapsede totalt ved amerikanernes første mål. Det hang desværre ved i resten af første periode, og det bliver svært, når man er bagud 0-4, siger Ehlers.

Han erkender, at han måtte hæve stemmen i den første periodepause i forsøget på at få sit hold på ret kurs.

- Jeg er ekstremt skuffet over, hvor mange der slog op i banen på det tidspunkt. Det må jeg bare sige.

- Det var et kollektivt kollaps, og det er bare ikke godt nok. Vi tabte jo hovedet fuldstændig. Kiggede puck i egen zone i stedet for at dække sin mand, siger landstræneren.

Danmark startede ellers fint, spillede aggressivt og skabte en lille håndfuld gode muligheder i kampens indledning.

Men en fejl af den danske tredjekæde gav efter ti minutters spil pludselig to amerikanere frit løb mod Simon Nielsens mål, og så var nedturen i gang.

- Når backen går dybt ned i zonen, er der en forward, der skal trække tilbage, og der havde vi simpelthen ikke nok disciplin.

- Vi lavede nogle kæmpe taktiske fejl, som er ekstremt frustrerende, fordi vi havde vist tingene på video fra de andre kampe, som USA har spillet, siger Ehlers.

Han er dog nogenlunde tilfreds med den reaktion, de danske spillere viste efter den sløje første periode. Det lykkedes trods alt at undgå den totale ydmygelse.

- Spillerne kiggede hinanden i øjnene i pausen og blev enige om, at det fandeme ikke var godt nok. Det kunne blive ekstremt ydmygende, hvis vi ikke tog os sammen, siger den danske landstræner.

Med nederlaget har Danmark fem point for fem kampe.

  • PLUS Gammelt spøgelse lurer efter VM-dukkert Ice Hockey World Championships - Group A - Denmark v Germany
    Landstræner Heinz Ehlers havde en frustrerende kamp i den danske boks. Foto: David W Cerny/Reuters
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: Et kørende minde om kærlighed og tab

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt